Ord om holocaust

20.08.20
Ord kan på en og samme tid være håbløst utilstrækkelige til at beskrive noget - og det eneste værktøj, vi har til formålet. Det er en af de tanker, der altid strejfer mig, når jeg læser om holocaust.

Skrevet af Janus Andersen

Den Store Danske Encyklopædi (lex.dk) betegner Holocaust sådan her: "betegnelse for folkemord, især anvendt om nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder i Tyskland samt i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig og andre steder, hvor Tyskland havde politisk indflydelse". Det er en god, leksikal beskrivelse - nøgtern, men også fuldstændigt ude af stand til at indfange den rædsel, som nazisternes handlinger var. Det er en periode i menneskehedens historie, som ikke lader sig betegne ordentligt med ét ord, én bord, én forståelse.

Holocaust startede i 30erne, længe før krigen brød ud, og i 1945 anslår man, at det havde krævet 17 millioner liv. Det er et tal, som kan være svært at forstå, og som risikerer at overvælde vores empati. Men det betyder ikke, at vi skal vende os fra det. Det betyder, at vi skal gå dybere ind i det.

Holocaust er et ord, som behøver flere ord. Og det er en ugerning, som kræver et hav af vidnesbyrd. Jeg har samlet nogle af dem her.

BEŁŻEC, AUSCHWITZ, BUCHENWALD, DACHAU, SOBIBOR, THERESIENSTADT, TREBLINKA

Dette er blot nogle få navne på koncentrationslejre, og de virker som gutteral knurren. Her satte nazisterne deres forbrydelser sammen med industriel effektivitet. Og det er en let fælde at falde i at prøve på at forstå dem igennem tal og statistikker og dødsfald; jeg tror, man skal vende sig til de overlevende for at finde en dybere forståelse.

Primo Levi var en af dem, som overlevede Auschwitz. Han forsøgte gennem både erindringer, fortællinger og digte at indkredse temaet om overlevelse under de forhold, og hvad det gør ved mennesker. Hans erindringsværk "Hvis dette er et menneske" er en knugende skildring, der starter ved godstransporten og følger ham hele vejen. Det er et af de stærkeste forsøg på at sætte ord på den dehumanisering, der var nazisternes underlæggende projekt. Det er en ugerning, der ikke startede med Hitler og ikke sluttede med befrielsen - vi mærker den i dag, og det gør den blot vigtigere at forstå.

SHOAH

Shoah er den hebraiske betegnelse for holocaust. Etymologien er ganske enkelte ødelæggelse, katastrofe.

Levi beskriver koncentrationslejrene med en nøgtern stemme, men naturligvis også med en kunstnerisk hensigt. Det kan give visse indsigter, men det kan det også at høre et bredt spektrum af oplevelser. I 1985 udkom den franske dokumentarist Claude Lanzmanns film Shoah, som han havde brugt 11 år på at sætte sammen. Den bestod af interviews med både overlevere, øjenvidner og gerningsmænd.

Det er en af de bedste dokumentarfilm gennem tiden, ikke blot for vigtigheden af sit emne, men også i behandlingen af det. Hele teksten til filmen kan findes i bogen af samme navn.

SHIBBOLET

Et shibbolet er et udtryk eller ord, som kun en vis gruppe mennesker kan udtale. På den ene siden et løsen, der kan knytte folk sammen, men også et tegn, der kan adskille dem fra normen.

Det er også titlen på et digt af Paul Celan, som man på dansk kan finde i samlingen "Sort mælk". Det omhandler hans og forældrenes oplevelser i lejrene og det traume, der fulgte derefter. Han arbejdede gennem sit liv på at finde et sprog, som kunne beskrive noget, der er så dybt personligt, at det kan virke umuligt at sætte på ord.

Samme samling rummer også digtet "Dødsfuga", der anses for et af litteraturens vigtigste vidnesbyrd om jødeudryddelserne. Som et eksempel på ordenes utilstrækkelighed nævnes holocaust ikke ved navn, men aftegnes alligevel. Stærkt står en enkelt sætning tilbage i læserens bevidsthed: "I må ikke glemme".

KADDISH

En kaddish er en bøn, man beder for en afdød, et udtryk for sorg, men samtidig en måde at udtrykke sin tro på.

Imre Kertész' "Kaddish for et ufødt barn" er en sorg for én, som endnu ikke eksisterer og nok aldrig kommer til det, et barn og et liv, der er udryddet på forhånd af holocaust. Det er en roman, men tager form af en monolog, hvor hovedpersonen bevæger sig gennem erindringer, associationer og det nej, han har sagt. Ligesom Imre Kertész selv har han overlevet Auschwitz og plages af skyldfølelse - og den følelse af meningsløshed, som eksistensen af noget så afskyeligt har efterladt i verden.

Det er et tæt og personligt billede af, hvordan noget som holocaust eksisterer på tværs af tid og rum. Vi lever til stadighed i efterdønningerne, og der er stadig mennesker, som er arrede på krop og sjæl.

Smerte lever videre. Disse er blot nogle få af de ord, du støder på, hvis du læser om holocaust. De er ikke lykkelige, men de er nødvendige, og vi må aldrig vende os væk fra dem. For uanset hvor utilstrækkelige ord kan føles, så er det med til at sikre, at vi kan genkende ugerninger, før de sker igen - og de fortæller os, hvorfor vi aldrig må lade dem ske igen.

 

VIL DU VIDE MERE?

Hør mere om holocaust, når journalist og forfatter Jesper Clemmensen gæster Hovedgård Bibliotek tirsdag den 10. november.

Med udgangspunkt i sin bog "Afhopperne" vil han fortæller den utrolige historie om to tjekkoslovakiske familier, der overlevede holocaust og senere måtte flygte fra den kommunistiske undertrykkelse.

Du kan læse mere om arrangementet: https://horsensbibliotek.dk/arrangementer/arrangementer-voksne/fra-holoc...