Nu er alt næsten normalt igen

Endelig! Fra tirsdag den 23. juni er vores åbningstider helt normale igen, og du kan printe, scanne og game alt det du vil.

Det betyder også, at du igen kan benytte det selvbetjente bibliotek og altså logge dig ind på biblioteket, også når der ikke er personale. Det gælder på hovedbiblioteket i Horsens og selvfølgelig også på alle filialer, ligesom der på Brædstrup Bibliotek igen er mulighed for udstedelse af pas og fornyelse af kørekort i den betjente åbningstid. Du kan altid tjekke aktuelle åbningstider:

SE MERE: Aktuelle åbningstider 

Print, scan, brug pc og book en gaming-tid

Vi åbner også for adgang til publikums-PC’ere, gaming-PC’ere, søge-PC’ere, printere, scannere og kopimaskiner - og disse rengøres dagligt af rengøringspersonalet. Ligeledes afsprittes disse af bibliotekets personale tre gange dagligt eller efter behov, så du kan trygt komme og bruge det hele. 

SE MERE HER: Print og scan på biblioteket

Vi kan endvidere henvise til app’en ’Biblioteket’ samt til muligheden for, at borgerne kan printe via egne medbragte enheder ved at benytte servicen ’Princh’.

SE MERE HER: Gaming på biblioteket

Møderum

I møderummene, sal og studierum, der allerede anvendes flittigt, er der stadig begrænsning på antal personer ligesom billetsalg til alle arrangementer og aktiviteter halveres om nødvendigt. Og ved booking gøres der opmærksom på de skærpede foranstaltninger i forbindelse med håndteringen af Covid-19. Samt Retningslinjer for ophold og retningslinjer for afstand og hygiejne ved afvikling af aktivitet og arrangementer. 

SE MERE HER: Book et møderum

Generelt

Vi opfordrer stadig til, at man respekterer skiltningen og de gældende retningslinjer. Det vil sige, at vi stadig holder afstand, spritter af og hoster ind i albuen. Det betyder også, at du kan opleve at hver anden stol er fjernet eller hver anden PC inaktiv, så vi kan sikre afstand.

Vi ses på Horsens Kommunes Biblioteker.