Mental medicin: Lidt om fængselsbiblioteket

Det er nok ikke alle fængselsbiblioteker, der ser ud som det stemningsfulde The Brooks Hatlen Memorial Library i Frank Darabonts roste filmatisering af Stephen Kings Rita Hayworth and the Shawshank Redemption. Og det er nok heller ikke alle fængselsbiblioteker, der spiller lige præcis den rolle, biblioteket spiller i filmen. Men hvad er et fængselsbibliotek, hvad er tankerne bag og hvad kan man låne på et fængselsbibliotek?

Fra censurerede bogsamlinger til fængselsbiblioteker

Der var engang hvor en fængselsinspektør godt kunne mene, at det ikke var godt for indsatte at tilegne sig viden. Det ændrede sig heldigvis, så mindre bogsamlinger efterhånden dukkede op i fængslerne, hvilket senere blev til deciderede biblioteker - for læsningen og bøgerne, kunne jo tænkes at have en resocialiserende funktion.

Klik her for at læse mere om livet bag tremmer på Kriminalforsorgen.dk

Man censurerede dog stadig. For eksempel kunne man ikke låne kriminalromaner, for dem kunne de indsatte jo ikke lære noget af. Heller ikke den psykologiske faglitteratur, for fangerne måtte ikke tænke for dybt.

Og den pornografiske litteratur var selvsagt bandlyst - hvorfor prikke til folks instinkter, når man ikke kunne imødekomme dem? Det sidste forbud, pornografien, forårsagede i øvrigt en større produktion blandt de indsatte i visse fængsler - fortrinsvis i form af tekster men også tegninger. Så i et eller andet omfang fik forbuddet altså sat gang i en form for kreativt arbejde med både sprog og fantasi.  

Mental medicin

Langsomt blev fængselsbiblioteket dog mere demokratisk indstillet, måske fordi man for eksempel i Horsens var hurtige til at ophæve læseforbud, hvilket en af datidens indsatte roste i et læserbrev til Politiken i maj 1969. Den indsatte var også begejstret for, at biblioteket nu blev udstyret med en bibliotekar fra Centralbiblioteket, ovenikøbet ”en nydelig, lårkort pige”, som han skrev.

Klik her for at låne Frank Darabonts roste filmatisering En Verden Udenfor  

Der var dog allerede kontakt mellem Statsfængslet og Horsens Bibliotek i 1965, men først tre år senere, nemlig i april 1968, startede den første bibliotekar - to timer ugentligt. Efter færdiggørelsen af Betænkning om biblioteksordningen i fængselsvæsenets anstalter i 1970 blev timetallet sat op, og da fængselsbiblioteket blev en decideret filial af Horsens Bibliotek i 1972, kunne de indsatte nyde godt af en bibliotekar 12 timer om ugen. 

Klik her for at læse hvad en indsat siger om frihed

På det tidspunkt blev der typisk udlånt psykologisk og psykiatrisk litteratur, og man havde aftner med op til 200 udlån – i et fængsel med 200 indsatte. I Københavns Fængsler i 2010 var udlånet cirka 40 titler om året per låner, mens det i Statsfængslet Østjylland var 45 titler om året per låner.

Klik her for at låne en tænkepause med Frihed

Tilsyneladende har de indsatte altid værdsat den adspredelse og mulighed for videnstilegnelse, bogsamlingerne og senere fængselsbibliotekerne har givet dem. Det gælder også den indsatte, Jakob, som i en artikel på Litteratursiden kalder læsning ”fantastisk mental medicin.” For en anden indsat, som i folkeskolen pjækkede en del og altid gemte sig på biblioteket fordybet i en bog, er glæden ved fængselsbiblioteket heller ikke til at skjule – selv om han indrømmer, at han dengang, i folkeskolen, havde svært ved at opretholde sit image som bad boy, når han læste så meget som han gjorde!

  
Kilder:
Landets flittigste læsere, Politiken, maj 1969
Ikke damer på væggen men ellers er alt tilladt, Politiken, maj 1969
Forsøgsordning på Horsens Forvaringsanstalt, Bibliotek 70, 1972
Læsning bag tremmer, Litteratursiden, 2005
40 år med bibliotek på statsfængslet, Horsens Folkeblad, april 2008
Fængslende læsning, Dagbladet Information, oktober 2010
Bøger om manipulation og magt hitter i statsfængslet, Fredericia Dagblad, februar 2017