kina
kina

Kineserne kommer

12.01.16
Af Thomas Behrmann

”Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at leve livet på ét ben”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, som de fleste nok kan tilslutte sig. Og når så ordlydens geografiske afstamning viser sig at være kinesisk, får ordene en tand mere vægt, fylde og mening. For den efterhånden udbredte kendsgerning er, at kineserne netop er særdeles driftige og at store dele af Kina i disse år undergår en turbulent og rasende udvikling på flere fronter.

Vækst med raketfart

Især har der været et intenst globalt fokus på Kinas erhvervsliv, som i de seneste år har haft en stærkt opadgående økonomisk vækstrate og hvor der på eksportområdet har været en utøjlelig og eksplosiv fremdrift. Kineserne har i stigende grad fået en øget indflydelse på det globale finansmarked og er i dag med til at sætte dagsordenen for både import, eksport, produktion og distribution, når det gælder de internationale markedskræfter. Det er en vækst som kan få mange til at tabe pusten, på samme måde som Kinas befolkningstal på knap 1,4 milliarder kan det.

Kontrastforhold

I mange afskygninger af kinesisk kultur og samfund er disse enorme tal, og for os ufattelige forhold med til at tegne billedet af Kina. Udover befolkningstallet og en astronomisk økonomisk fremdrift, kan vi i Vesten måbe over fænomener som blandt andet Den Forbudte By i Beijing, som fra 1400-tallet var magtcentrum i knap 500 år og udgjorde matriklen for kejserens palads. Her, med Den Himmelske Freds Plads som kulisse, knejser det kejserlige palads og fordeler sig over knap 800.000 m2. Det enorme byggeri består af godt 9000 rum og er et monstrøst og pompøst vartegn, men også kompleks og detaljerig byggekunst.

Og sådan er det med mange aspekter af kinesisk kultur. Der er en vis dobbelthed i udtrykket. På den ene side er det stort, støjende, utæmmeligt og tager pusten fra os. På den anden er det fint, detaljeret og udført med møjsommelig akkuratesse og med rene og rolige linjer hele vejen igennem. Tænk blot på Den Kinesiske Mur. For dette berømte og enorme bygningsværk, som slanger sig gennem landskabet, er eftersigende, med tålmodige hænder, kittet sammen med kogt og klistret ris!

Disse historiske landemærker står i stærk kontrast til Kinas i dag pulserende industri og galopperende eksport. Og dette miks af moderne og traditionelt er en anden fremtrædende feature ved Kina. Det er en dobbelthed som vi også ser komme til udtryk i de betydelige strømme af kinesisk kunst og kultur, som siver ind i vores vestlige hverdag.

Kina på plakaten og i vores bevidsthed

For det er ikke kun forretningslivet, der har været i en rivende udvikling. Også kunsten og kulturen udgør i dag en væsentlig del af det sammensatte billede som de fleste af os har af landet mod øst. Vi har over tid fået input fra Kina og er blevet introduceret til en lang række kulturprodukter, som har været med til at sammenstykke vores forståelse af landet. Listen er lang og består af et broget sortiment med alt fra forfatter og nobelpristager Mo Yans litteratur til kampsportsikonet Bruce Lee og den massive strøm af Hong Kong-actionfilm, som blev spyttet ud på samlebånd i løbet 1960´erne og 70´erne. Sidstnævnte havde sågar på trods af, eller måske rettere i kraft af sine forholdsvis letbenede actionbrag, en markant og solid indflydelse på Vestens opfattelse af Kina. Bruce Lee formåede med sin succes og med sine film at skabe stor interesse for Kina og redefinere vores syn på landets kultur og traditioner.

Ind imellem er det sket, at nogen eller noget har slået hul i muren som Bruce Lee og skabt opmærksomhed omkring landets nationale værdier. Den kinesiske samtidskunstner Ai Wei Wei kan vi også føje til listen.

Et nyt dynasti

Kinesisk kultur er i dag blevet et gigantisk maskineri, som sprudler af nytænkning og kommer verden rundt i alt fra hylderne hos boghandleren til væggene på museet. Kulturen er blevet opprioriteret i de senere år og har stor betydning for Kinas position på verdenskortet. Både hvad angår image og konkurrencedygtighed. Også herhjemme har vi mærket den kinesiske kulturs massive fremmarch ind på særligt den danske kunstscene og derfra videre ind i vores bevidsthed.

I 2014 iværksatte kulturministeriet en større toårig kulturvækstsatsning mellem Danmark og Kina, som i al sin enkelthed drejede sig om at fremme kendskabet til kulturens rigdomme og mangfoldighed landene imellem. Det har været et frugtbart samarbejde mellem danske og kinesiske institutioner og har senest givet os den stadig aktuelle udstilling på Aros med navnet ”A New Dynasty – Created in China”. En udstilling som samler femogtyve kinesiske kunstneres fortolkninger af det moderne Kina udført på og med forskellige materialer og udtryksformer. Man kan blandt andet se Ai Wei Weis tolv meter lange figur i flettet bambus, som svæver højt over museets gæster. Et andet kunstværk er det famøse ”tigerskind” bestående af en halv million cigaretter, som er placeret i et mønster, så de ligner et tigerskind på gulvet. Man ser detaljerigdommen og aner den ”kinesiske akkuratesse”. Det er næsten Den Kinesiske Mur og de kogte ris om igen.

Kulturrigdom med kant

Kulturen har fået bedre kår i Kina og er blevet et udstillingsvindue til en tidligere lukket verden. Men på flere områder i det kinesiske samfund er der dog stadig et vist efterslæb af denne lukkethed. For det er ingen hemmelighed, at myndighederne i landet værner om det rette vindue udadtil og derfor har en klar agenda om, hvad der må sive ud i de globale medier. Men kunst og kultur næres af det, der syder og koger i et samfund. Og det er blandt andet, hvad der gør den kinesiske kunst så interessant i disse år, for den er fyldt med spændinger og modsætninger.

Men det er ikke kun nationalkritiske holdninger i maskeret form, der tegner billedet af kunst fra Kina, det er i ligeså høj grad kærligheden til en smuk og traditionsrig kinesisk æstetik. Det er med andre ord alle de velkendte og stereotype billeder af Kina blandet med alle de ukendte. For os er det eksotisk, anderledes, lærerigt og underholdende. 

Kina har så meget at byde på, og vi har i stor stil ladet os inspirere af landet mod øst og dyrker det på forskellig vis i det daglige. Her tænker jeg på alt fra kampsport, Qigong og meditativ mindfulness, traditionel naturmedicin til den blomstrende kinesiske litteratur.

Venskabsbyer

Også i Horsens er forholdet til Kina blevet styrket i de seneste år. For i august 2013 blev en venskabsbyaftale mellem Horsens og millionbyen Chengdu beseglet. Det er en aftale, som forpligter begge byer til at samarbejde om forskellige projekter på både kultur-, turisme- og erhvervsområdet. Samarbejdet inspirerer og styrker relationerne landene imellem og giver grobund for vækst på flere fronter.

I foråret 2015 fik lokale arkitekter f.eks. til opgave at tegne og opføre en modificeret kopi af Horsens Byskole på Fussingsvej. Horsens kommer i bogstaveligste forstand til Kina på den måde.

Oplev et kulturelt kinesisk festfyrværkeri på biblioteket.

Men Kina kommer også til Horsens. Blandt andet optræder den spektakulære dansetrup ”Henan Art Troupe” på Horsens Ny Teater d. 24. januar i forbindelse med fejringen af det kinesiske nytår. Og på Horsens Bibliotek rykker Kina også ind for fuld udblæsning over tre uger i januar/februar.

I perioden fra d. 18. januar til d. 6. februar har vi Kina på plakaten og sætter et intenst fokus på kinesisk kulturs mangfoldige udtryk. I ugerne har du muligheden for at få en oplevelse indenfor de fleste af områderne nævnt i denne artikel. Hvordan ser det f.eks. ud med den fremadstormende økonomiske situation i Kina? Er kineserne godt på vej til at blive en ny supermagt? Og skal vi i så fald frygte eller fejre det? Det vil lektor Mette Thunø give dig et indblik i på biblioteket mandag d. 1. februar.

Helsegymnastik og historie

Og har du altid været lidt nysgerrig på, hvad det er for noget alle i øjeblikket taler om med mindfulness og mental og fysisk helsegymnastik? Så kig forbi biblioteket lørdag d. 30. januar, hvor du for sjov eller for alvor kan træne Qigong, som er en traditionel kinesisk metode til at styrke kroppen og helbredet. Det er den erfarne mester og instruktør Torben Rif, der vil stå for dagens program.

Er du mere til at blive klogere på traditionel kinesisk medicin? Så er der råd. For onsdag d. 27. januar kommer akupunktør Lars Schuster og fortæller om emnet. Til dagligt indgår han i et behandlerfællesskab i Århus, hvor han praktiserer traditionelle asiatiske behandlingsmetoder.

Vi har også noget for den historieinteresserede. For mandag d. 18. januar vil museumschef Anne Bjerrekær fortæller os om Kejser Qin, hans terracottahær og hans grav i Xian. På denne aften vil Anne fortælle om sin fascination af historien omkring Kejser Qin, og om sit eget møde med kejserens grav.

Er du den helt store læsehest og elsker at høre og snakke om bøger, har vi en håndfuld arrangementer, som måske kunne have interesse for dig. Torsdag d. 28. januar vil lektor Qi Wang tage os med på en rundtur i den moderne kinesiske litteratur. Og derudover har bibliotekets åbne læsekreds ”Torsdagsklubben” også Kina på programmet. Her vil vi på fire torsdage fordelt over foråret læse og snakke om forskellige kinesiske romaner. Vi kickstarter klubben torsdag d. 21. januar, hvor vi får besøg af krimiforfatter Frode Z. Olsen. Se de fulde program for klubben på bibliotekets hjemmeside eller få en folder på biblioteket.

Vi viser også en lang række dokumentarfilm om Kina i løbet af temaugerne. Blandt andet kan du se filmen ”Ai Wei Wei – The Fake Case”, som handler om kunsteren Ai Wei Weis møde med et styre, som både fængsler ham og anklager ham for skattesnyd i millionklassen. På et åbenlyst falsk grundlag. Med massiv støtte fra udlandet og fra store dele af befolkningen kæmper han for den forandring, der tydeligt kan anes i horisonten.

De nævnte arrangementer er et lille udpluk blandt mange. Du kan se samtlige her eller hente få et særskilt program på biblioteket.

Zàijiàn – på gensyn. Vi ses på biblioteket!