Julekalender: 3. søndag i advent

11.12.22
Glædelig jul

Jette og Jonas byder velkommen til årets julepodcast.

Denne søndag handler det om de gange hvor julen ikke er forløbet helt som planlagt.

Inspiration fra podcasten

Silent Night

I ”Silent Night” fra 2021 går julen ikke bare galt for en enkelt familie. Hele jorden er faktisk på vej mod udslettelse, og så kan det vel faktisk ikke blive værre. 
Heldigvis er ”Silent Night” mere end drama og gys. Den er også fuld af latter, kærlighed og julehygge.

Tabu

Det må være drømmen at holde jul på en skøn tropeø. Eller måske ikke? Et midaldrende ægtepar har inviteret familien til jul på deres private ø i Caribien. Men et stormvarsel truer julehyggen og mens stormen kommer nærmere forstår de, at de ikke er alene på øen.

JuleFandens hævn: en kalenderbog for rigtige møgunger

“JuleFandens hævn” er en julekalenderbog i 24 kapitler, om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med. Dukker og havenisser opførte sig slet ikke, som de burde. Og selv katten Felix må erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke er så tryg, som den plejer at være. Familieidyllen er nemlig ved at blive udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det går bestemt ikke stille af sig.

I podcasten spilles der musik af SoundGalleryByDmitryTaras