Interview: Julie M. Day

Hvorfor skriver man fantasy? Læs et interview med den danske fantasy-forfatter Julie M. Day.

1: Vil du ikke starte med at fortælle hvordan du er blevet forfatter og hvorfor det lige er fantasy-genren du har kastet dig over?

I slutningen af 2016 besluttede jeg, at det var på tide at lade mit skrivebordsskuffe-værk stå den ultimative prøve: At blive sendt ud til et forlag. Helt bevidst valgte jeg dog at starte ud med at sende til et medudgiverforlag, fordi jeg var bange for, at andre ville pille min historie fra hinanden og ændre så meget i den, at den ikke længere føltes som min egen. Jeg er meget ’hands-on’, og jeg fik rigtig meget indflydelse på min bog. Jeg lærte branchen at kende, fandt min egen vej og fik fodfæste. Blandt andet valgte jeg, at det skulle være Per O. (manden bag de danske Harry Potter-forsider), der tegnede forsiden til min debut.

LÆS JULIES BØGER: Du finder dem lige her

Jeg kontaktede selv Per, der læste noget af mit manuskript. Han syntes, det var så godt, at han takkede ja til opgaven. Man skal vide, at man selv skal være rigtig meget ’på’, hvis man er hos et medudgiverforlag. Det skal man også hos de etablerede forlag, men slet ikke i samme grad. Jeg har stået for meget mere af kontakten til både anmeldere og andre, hvilket gør, at jeg i dag står med alle kontakterne selv, og dét er en gave. Jeg har lært branchen at kende fra bunden. Mange tror fejlagtigt, at forfattere fra medudgiverforlag ikke er ligeså gode som dem fra etablerede forlag. Min serie havde slet ikke været forbi et etableret forlag, og man skal huske, at der kan være mange årsager til, at forfatteren valgte med- eller selvudgiver. Det er ikke altid ensbetydende med, at det er ringere litteratur.

Sommeren efter stod jeg med min første bog, og efter kun få måneder som udgivet forfatter blev jeg kontaktet af et mindre forlag, der gerne ville overtage rettighederne til min bog og de næste i serien. Det var en fantastisk mulighed for at få foden indenfor i en verden, der ellers ikke sådan lader dørene stå og klapre. Ydermere slap jeg for at betale mere selv. Fra nu af tjente jeg kun på mine bøger, selvom det absolut ikke er alverden, man tjener. Efter jeg afsluttede min debutserie Grænsen til Trafallas, valgte jeg at kontakte et nyt forlag til min næste serie, Sagakvartetten, nemlig Turbine forlaget. De sagde heldigvis, at min bog var god nok til at blive udgivet hos dem, og jeg er ovenud lykkelig for at være blevet en af Turbines forfattere.

Skriveskolen i Horsens
Skriveskolen er et nyt samarbejde mellem Horsens Ungdomsskole og Horsens Kommunes Biblioteker for de 13-18 årige. Med den anmelderroste forfatter Julie M. Day som underviser lærer du at lege med ord i et trygt fællesskab med andre skriveglade - se mere her

Jeg elsker fantasygenren og har gjort det, lige siden jeg læste Harry Potter som otte-ni årig. Den genre kan bare noget som ingen andre. I fantasy kan man tage tunge emner og tabuer op, og flere af disse på én gang På en eller anden måde bliver det bare mere spiseligt, hvis det er pakket ind i et fantastisk/fiktivt univers. Jeg kan også rigtig godt lide, at man selv skaber rammerne og reglerne. Der er ikke noget, der er for gakket, for skørt, for magisk eller for vildt, så længe du kan argumentere for det og gøre det troværdigt i dit univers. Jeg tror, at fantasy altid vil have en særlig plads i mit hjerte.

2: Vil du fortælle lidt om den proces det er at skrive en bog?

Først får man ideen. Det kan lyde simpelt, virke som den ’lette’ del af arbejdet, men det er det bestemt ikke altid. Hvis man har en vag ide og sætter sig til tasterne, ender jeg personligt tit ud i, at jeg ikke kan skrive ret meget. Ideen bliver nødt til at have tid til at gro og vokse. Den skal slå rødder i dig, så du tænker videre over din historie, plottet, budskabet og ikke mindst karaktererne. Derefter skriver man. Min arbejdsproces er meget forskellig, alt efter hvilket manuskript jeg skriver på. Nogen gange foregår skrivningen i kronologisk rækkefølge, og andre gange har jeg lettere ved at springe mellem scenerne i historien. Langt oftest er det dog modellen med at skrive i kronologisk rækkefølge, der tiltaler mig. Når man så har skrevet sin historie færdig, er det en rigtig god ide at sende den ud til betalæsere (testlæsere). Du skal gerne gøre dig det klart, hvad du forventer dig af en testlæsning. Skal du se, om selve historien holder? Er du usikker på, om din hovedperson fremstår tydelig nok? Eller er det måske frygten for plothuller, du gerne vil have en testlæser til at holde udkig efter? Uanset hvad er det godt at få testet sin historie af, inden man sender den til en redaktør hos et forlag. Og det er uanset om man er helt grøn forfatter eller et allerede etableret navn.

Hurtigt om Julie
Julie Meta Day er født den 11. maj 1988 i København. Som barn flyttede hun med sin familie til Jylland, og hun er opvokset i Skanderborg. Til dagligt bor Julie i dag i Odder med sin mand og deres to sønner. Hun har skrevet fantasytrilogien, Grænsen til Trafallas, der er udgivet hos DreamLitt. Hun er lige nu aktuel med første bog i sin nye serie, Sagakvartetten, der udkommer hos Turbine forlaget 25. maj 2020, og som har et multistrenget plot fuld af mørk magi, dystre kræfter og kærlighed.

3: Hvordan ser hverdagen ud, når man lever af at være forfatter?

Min hverdag starter altid med min familie og ligner på det måde mange andres hverdag. Jeg står op sammen med mine to små drenge, fordi min mand møder tidligt på sit arbejde og er allerede ude af døren, før vi andre vågner. Børnene og jeg spiser morgenmad sammen og gør klar til dagen, inden jeg kører dem i henholdsvis børnehave og vuggestue. Cirka klokken 9 om morgenen ’møder’ jeg så selv ind på arbejde. Mit kontor er et lille rum på godt og vel 6 m2 i vores hus, hvor jeg har alt, hvad et forfatterhjerte kunne begære. Min bærbare (VIGTIGT!), printer (der sjældent virker), udklip fra aviser, små billeder eller hilsner/gaver fra læsere eller bloggere, papirnoter med tonsvis af ideer nedfældet og en brik til at stille min kaffekop på. Jeg starter typisk med at tjekke min mail igennem og svarer på beskeder, enten på mailen eller på de sociale medier. Det er også på det her tidspunkt, jeg ofte poster ting på SoMe. Ved middagstid, når jeg har ordnet praktiske gøremål såsom skrevet mails, forberedt skrivekurser, gjort oplæg klar, kontaktet presse/anmeldere, går jeg i gang med det allersjoveste: nemlig at skrive. Her kan det være, jeg er i gang med redigering af en af mine romaner, eller også er jeg ved at skrive på en af dem. Det er så, hvad jeg laver resten af dagen. Jeg prøver at sætte mig nogle daglige mål, der hedder, at jeg skal skrive x-antal ord. Ellers forsvinder tiden alt for nemt med alt muligt andet. Det kan især være svært, når man arbejder hjemmefra. Overspringshandlingerne ligger på lur overalt, bare du træder ud fra kontoret for at gå på toilettet.

4: Hvornår og hvordan vidste du, at det at skrive skulle være mere end en hobby?

Siden jeg færdiggjorde første udkast til min debutbog Den halves arv i serien Grænsen til Trafallas, havde jeg en drøm om at se den på hylden nede i boghandlen. Det tog dog 7 år mere, inden jeg for alvor turde at gøre noget ved den drøm. Da jeg så endelig debuterede som forfatter i august 2017, indså jeg, hvor meget det faktisk krævede at få slået sit navn fast og få éns bog til at nå ud til de potentielle læsere. Det kræver langt mere af forfatteren, end mange indser. Især hvis man ikke lige skriver en bestseller i første hug (og hvor mange udover J.K. Rowling gør det), eller hvis man ikke debuterer hos et af de største forlag. Derfor besluttede jeg at give den 110 procent, og det viste sig i mit tilfælde at lykkes.

5: Hvad giver det dig at skrive? Og hvordan kom du i gang med at skrive?

At skrive er mit helle. Mit helt særlige sted, hvor jeg kan drømme mig væk og måske endda bearbejde ting fra mit eget liv i kraft af personerne i mine historier. Jeg tror helt klart, at det at skrive er en eller form for eskapisme. Jeg tror, vi alle sammen har godt af det ind i mellem. Nogen strikker, nogen læser bøger, nogen spiller computerspil, og andre går jævnligt til koncerter eller teaterforestillinger. Jeg skriver. Når jeg virkelig er ’in the zone’, glemmer jeg alt om tid og sted. Det er en vild og fantastisk følelse.

VIL DU SELV SKRIVE? Læs om Skriveskolen på Horsens Bibliotek

At jeg kom i gang med at skrive var faktisk lidt af et tilfælde. Tilbage i 2010 arbejdede jeg i en reception i et større firma. Det var sommerferie, varmt, og der var intet af lave. Jeg var netop blevet færdig med at læse i den bog, jeg havde med mig, og jeg begyndte snart at kede mig noget så forfærdeligt. Dengang kunne man ikke gå på Facebook på sin telefon, og Instagram var vist slet ikke opfundet. Og firmaet, hvor jeg arbejdede, havde blokeret Facebook, sådan så medarbejderne ikke kunne sidde og lave tidsfordriv derinde. Jeg havde derfor ikke ret meget at give mig til. Jeg besluttede mig til sidst for at åbne et word-dokument og skrive min egen historie. Det var lettere sagt end gjort. Det opdagede jeg hurtigt. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle komme i gang. Til sidst besluttede jeg, at det vigtigste måtte være, at jeg bare fik noget ud gennem fingrene. At jeg fik nogen ord ned på papiret. Jeg skrev ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive” omkring tredive gange, før en ide begyndte at tage form. En kvindelig karakter trådte tydeligere frem, og jeg blev klar over, at hun netop havde fundet en magisk genstand, som hun intet kendte til. En genstand, der ville have en skæbnesvanger indvirkning på hendes liv. Det blev begyndelsen på trilogien Grænsen til Trafallas.

Følg Julie
Hjemmeside: www.juliemday.dk
Instagram: @juliem.day
Facebook: @forfatterjuliemday

6: Hvad er dit næste skriveprojekt?

Mit næste skriveprojekt er en realistisk Young-Adult roman, hvor hovedpersonen prøver at navigere mellem, hvad hun burde gøre, og hvad hun har lyst til at gøre. Der bliver sat fokus på dét at være ung, at blive forelsket for første gang, at gøre oprør mod sin sociale arv og sine forældre og ikke mindst at finde sig selv. Jeg har en fest, hver gang jeg skriver på den, og jeg tror virkelig, den bliver god. Jeg arbejder også på en anden YA, der har temaet: Misbrug af alt det dårlige i livet. Derudover har jeg en ide til en ny fantasytrilogi, der er inspireret af de græske myter. Jeg har alt for mange projekter og alt for lidt tid.

7: Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At jeg kan dele mine historier med andre. At de karakterer og problematikker, jeg synes er spændende, bliver virkeliggjort for andre. Det er klart det bedste. Noget andet som også er virkelig fedt er, at jeg har fundet et kæmpe netværk af andre skriveglade sjæle og bog’nørder’. Jeg elsker det.

8: Hvis man er ung og drømmer om at skrive, hvad vil du så råde til at man gør?

At man bliver ved med at skrive på sine historier. At man fastholder, at man skal finpudse sit håndværk. For dét at skrive ér et kunsthåndværk, og det kan tage tid at blive rigtig god til det. Derudover er et råd, jeg selv lever efter, at læse bøger ved siden af. Og gerne rigtig mange bøger i alle mulige genrer. Det giver inspiration, der giver dig et langt større ordforråd, og det lærer dig noget om dine egne præferencer. I sidste ende bliver den bedste litteratur til, når forfatteren gerne vil læse sit eget værk. Derfor: skriv dét, du selv ville læse. Og ikke det, du tror, andre vil have.

Interview: Therese Røgind-Bach, Horsens Ungdomsskole