Hvorfor skal vi have en ny Højskolesangbog?

27.08.20
Med 2.500.000 solgte eksemplarer er Højskolesangbogen en national kulturskat, der mere end noget andet viderefører dansk mentalitet og historie. Men Højskolesangbogen er ikke bare en samling af gamle fædrelandssange. Den repræsenterer en levende tradition i rivende udvikling. Derfor er det tid til en ny udgave.

Af Mathias Hammer, medlem af Højskolesangbogsudvalget

Den nye Højskolesangbog

Højskolesangbogen er danmarkshistoriens bedst sælgende bog. Med sin lyrik, musik, historie og fællesskabsstyrkende formål, er den blandt grundstenene i vores nationale DNA.

I november 2020 udkommer en helt ny udgave af Højskolesangbogen. Mathias Hammer, der er pianist, musikformidler, radio- og TV-vært, har været en del af højskolesangbogsudvalget, som har skullet vælge sange til den nye sangbog. Ved dette sangforedrag fortæller Mathias om udvalgets arbejde og om de mange overvejelser og dilemmaer, som man møder, når man skal forny den danske sangskat. Og så skal der synges. Mathias Hammer sidder selv ved klaveret og akkompagnerer, når både de kendte klassikere og de nye hits skal synges som fællessang.

Siden den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894, har den populære blå sangbog på én gang været tidløs og moderne. Derfor er den løbende blevet revideret. Sange der har mistet deres relevans er taget ud, mens nye er kommet til. Den nyeste 18. udgave udkom i 2006. Den rummer 572 sange - fra klassikerne af Oehlenschläger, Grundtvig og Aakjær til nyere pop og rock-sange af Tim Christensen, Martin Brygmann og Shu-bi-dua. Således er den et glimrende eksempel på Højskolesangbogens rummelighed og ambition om at formidle vores fælles nationale historie i en moderne kontekst. Men Danmark og verden har ændret sig siden 2006. Derfor revideres sangbogen nu, så den også i de kommende år kan tegne et dækkende billede af Danmark og omverdenen.

”Så syng da Danmark, lad hjertet tale”

Mottoet for 18. udgave af Højskolesangbogen er hentet i Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige. Sangen er skrevet få år efter Genforeningen med Sønderjylland i 1920, da det var et nationalt anliggende at skabe en fælles kulturel identitet i et nyt og større Danmark. Dengang vidste man, at intet forener som at synge sammen. Kai Hoffmanns digt indledte et landsdækkende sangstævne i 1924 og har siden været en alternativ nationalsang. Derfor er det temmelig paradoksalt, at netop den sang i december 2018 blev genstand for en krænkelsesdebat af uhørte proportioner, da det kom frem at en underviser på CBS følte sig ekskluderet af sangen, fordi hun ikke var blond. Debatten var i bund og grund en storm i et glas vand. Men den viste med al ønskelig tydelighed hvor mange mennesker, der i dag oplever vores fælles sangskat som betydningsfuld. Det ses også tydeligt i interessen for Højskolesangbogen, der sælger som varmt brød i disse år. Fællessangen dyrkes i en grad, som vi ikke har oplevet siden besættelsestiden. Vi lever i en tid, hvor national identitet, historie og fællesskabsdyrkelse er i høj kurs.

Folkeoplysning og almen dannelse

Højskolesangbogsudvalget består af seks medlemmer med forskellige ekspertiseområder indenfor det tekstlige og musikalske. Samtidig er udvalget stærkt forankret i høj- og efterskoleverdenen, som er de institutioner der traditionelt er sangbogens flittigste brugere. Og netop højskolebevægelsens tanker om folkeoplysning, almen dannelse, historisk bevidsthed og det talte, frie ord er hjørnestenene, når udvalget vurderer nye sange. En højskolesang udmærker sig ved at have et dannende aspekt. Teksten er i centrum, og melodien er egnet til fællessang. Der findes masser af medrivende og let fordøjelige sange i genren for ’lejrbålssange’. Skrål endelig med på disse, for de kan være vidunderlige. Men de hører ikke hjemme i Højskolesangbogen.

Tusindvis af sange

I Højskolesangbogsudvalget har vi gennemgået et svimlende antal sange (og vi er ikke færdige endnu). Albums er lyttet igennem, sangbøger er endevendt og mere end 3.000 sange er indsendt fra sangskrivere og syngeglade, der ønsker at netop deres favorit bliver optaget i de nye Højskolesangbog. Vi udvalgsmedlemmer pløjer os hver især de aftalte bunker, og på de månedlige heldagsmøder synges og debatteres der intenst. Det er ikke nødvendigvis de samme kvaliteter der vægter højest hos de enkelte medlemmer. Men der råder en konstruktiv tro på, at vi kan supplere hinanden, og at vores forskelligheder kan give en mere mangfoldig sangbog til glæde for flest muligt.

Byliv, klimaforandringer og #MeToo

Grundlæggende leder vi altid efter ’den gode sang’. Det er en tekst med poetisk prægnans og horisontudvidende budskab samt en sangbar melodi, der løfter og understøtter de sungne ord. Men tekstens konkrete indhold har naturligvis stor betydning og må gerne bidrage med noget nyt. Forbløffende mange nutidige sange tegner et særdeles velkendt danmarksbillede: en lovprisning af den smukke natur, lærkernes sang, bondens arbejde, årstidernes forskellighed, den snehvide vinter og septembers himmel, der er så blå. Det er der jo intet galt i, men konkurrencen med sangbogens centrale kernesange er umulig at vinde. Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Alex Garffs traditionelle danmarksbeskrivelser trænger som udgangspunkt ikke til supplement. Til gengæld efterlyser vi sange, der afspejler danskernes levevis anno 2019, som har ændret sig meget siden den 18. udgave af Højskolesangbogen udkom i 2006. Vi oplever i stigende grad, at flere flytter fra land til by - hvor er den moderne hymne til storbylivet? Samtidig er vores måde at leve sammen i forandring. Regnbuefamilier og nutidige samlivsformer – hvilke fællessange beskriver dette? Flere og flere udlændinge bosætter sig i Danmark – kan en fællessang rumme det multietniske? Klimaforandringer er en varm kartoffel – hvor besynges den? Og så er der #MeToo-debatten, der har sat eftertrykkeligt fokus på ligestilling – en ny Højskolesangbog bør repræsentere flere kvindelige sangskrivere.

Den rette balance

Højskolesangbogen er, og skal fortsat være, en spraglet buket af nyt og gammelt, folkeligt og avanceret, verdsligt og religiøst, dansk og udenlandsk. Men hvordan sikrer man den rette balance og fastholder mangfoldigheden? Det er der selvfølgelig ikke en entydig opskrift på. I udvalget er vi grundlæggende begejstrede for sangenes variation og vil forsøge at fastholde den. I den kommende 19. udgave skal omtrent 150-170 sange udskiftes, og det er tilnærmelsesvis ligeså dilemmafyldt at udvælge de sange, der skal sorteres fra, som de sange, der skal optages. De nationale ’kernesange’, som er sunget i generationer, piller vi ikke ved. Mange nyere klassikere er også kommet for at blive. Men der er også sange, som tiden er løbet fra, eller som ikke længere synges og vækker genklang. De må vige pladsen for nye fællessange, så Højskolesangbogen også fremover kan være omdrejningspunktet for den musikalske dyrkelse af fællesskab og fælles kulturel identitet.

Den 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer i november 2020.

Vil du gerne høre mere om den nye højskolesangbog - og være med til at synge sange fra den?

Så kom og vær med, når Mathias Hammer gæster Horsens Bibliotek onsdag den 9. december. Mathias fortæller om udvalgets arbejde med udvælgelsen af sange, og så sætter han sig selvfølgelig også bag klaveret, når kendte klassikere og nye hits skal synges som fællesskange.

Læs mere her: https://horsensbibliotek.dk/arrangementer/arrangementer-voksne/mathias-h...

Om Mathias Hammer

Mathias Hammer er pianist, musikformidler, radio- og TV-vært på DR. Han er uddannet pianist med debut fra Det Jyske Musikkonservatoriums Solistklasse i 2011.

Siden 2010 har han været tilknyttet DR’s P2 som programvært og præsenterer bl.a. DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncerter for publikum i Koncerthuset og radiolyttere i hele Danmark. Han kan også høres i programmerne ’Hej P2’ og ’Hammer og Cilius’, ligesom han står bag en række podcast-produktioner om dansk musik, bl.a. om Niels W. Gade og guldalderens musik samt om Carl Nielsen – produktioner der er blevet nomineret til såvel Prix Europa som Prix italia.

Mathias er scenevært og konferencier ved koncerter og festivaler over hele landet og har arbejdet sammen med størstedelen af landets professionelle ensembler og orkestre. Desuden er han flittig foredragsholder inden for musikalske og kulturhistoriske temaer, ligesom han er ambassadør for fællessang og sangforedrag ved arrangementer over hele landet.

Du kender måske Mathias Hammer fra TV, hvor han bl.a. ses som holdkaptajn i ’Den Klassiske Musikquiz’ ligesom han har optrådt som vært og pianist i DR2’s sangmaraton ’Live fra Højskolesangbogen’.

Mathias er medlem af højskolesangbogsudvalget og har været med til at redigere den nye 19. udgave af sangbogen. Desuden arrangerer og spiller han til den månedlige Sangaften på Rigshospitalet, hvor patienter, pårørende og personale mødes og synger fra Højskolesangbogen.

Mathias Hammer er født i 1982.