Hjerter

Hvordan Hr. Valentinus fik sin egen dag

09.02.15
- Fra romersk martyr til hjerteformede chokolader

Af Jeanette Alrø Jensen

Valentinsdag som efterhånden er ved at vinde indpas i Danmark er nok især synonym med romantik og travlhed ved chokolade- og blomsterhandlere. Den valentinsdag som vi har importeret minder meget om den amerikanske og britiske udgave. Det kommercielle aspekt kan man selvfølgelig selv justere på efter forgodtbefindende.

Umiddelbart virker det dog ikke som om, at fejringen af Sankt Valentin har fået helt det samme tag i os danskere, som eksempelvis genopdagelsen af allehelgensaften eller halloween, som den jo også kaldes, har fået. Måske er det fordi at alt for meget romantisk glimmerstads godt kan virke lidt fremmed for det kølige, protestantiske temperament som vi kulturhistorisk abonnerer på?

Den 14. februar: En farlig dag at hedde Valentin

Der er historisk uklarhed om hvem Valentin egentlig var. Den mest gængse opfattelse er at han enten var kristen præst i Rom eller at han var biskoppen i Terni, Italien. Visse ligheder mellem disse to skikkelser muliggør også at de kunne være en og samme Valentin.

Uanset hvem Valentin egentlig var, ved man dog at han led martyrdøden omkring d. 14. februar i Rom omkring 270 f. Kr. Som kristen præst trodsede Valentin kejser Claudius d. 2.s påbud mod at lade unge mennesker gifte sig, da kejseren mente det var demoraliserende for unge mænds evner som soldater. Det siges også, at kejser Claudius egentlig godt kunne lide Valentin, men at han fik nok, da Valentin forsøgte sig med at konvertere ham til den kristne tro.

Sagen endte i hvert fald med, at Valentin på grusom vis blev dømt til døden. Men hvor opstår den romantiske forståelse af Valentin? Legenden om Sankt Valentin fortæller, at han blev forelsket i sin fangevogteres blinde datter og skrev et brev til hende underskrevet ’Din Valentin’ hvilket jo gentager sig i udvekslingen af kort og kærlige hilsner på valentinsdag.

Valentins kulturhistoriske genvej

Men selve konceptet valentinsdag mener man halvvejs at kunne give den store engelske middelalderdigter Geoffrey Chaucer æren for. Det er ham som er kendt for Canterbury-fortællingerne fra omkring 1390erne. Men det afgørende i denne sammenhæng er, at han omkring 1380 skrev værket The Parliament of Fowles, hvor han på middelengelsk skriver: ”For this was Seynt Valentynes day, Whan every foul cometh ther to chese his make.”

Værket er ikke oversat til dansk, men det fortæller om hvordan alle fugle samles på valentinsdag for at finde sin mage - og i overført betydning, at valentinsdag er til for de elskende. Chaucer’s digt er et af de tidligste eksempler på hvordan valentinsdag forbindes med romantisk kærlighed - så på mange måder kan man sige, at det var med Chaucer traditionen startede.

Så uanset om man er til fyldte chokolader og kærlighedsgækkebreve eller ej, så bunder valentinsdag i en legende om en mand som fulgte sin overbevisning og hjalp med at vie folk, selvom han vidste, det nok ville koste ham livet. Fortællingen og legenden om Valentin handler derfor grundlæggende set om at kæmpe for - og værne om det man værdsætter mest i livet - og her ville de fleste nok svare ja til kærligheden.