Hvor var det godt, at jeg ikke trådte på den

Af bibliotekar Nina Wegner

Da jeg var 3 år gammel i 1959, var jeg sammen med mine forældre og to storesøstre til bål og Sankt Hans aften ved Jels sø i Sønderjylland. Mine søstre og jeg fik lov til at få en isbåd, og der gik ikke mange sekunder før mine små treårige hænder tabte isbåden i gruset. Jeg råber glad og optimistisk ”Hvor var det godt, jeg ikke trådte på den”. Den sætning har jeg måttet høre for hele livet, og som barn var jeg så flov over ”dumheden”. Men i dag hvor jeg nærmer mig pensionsalderen, er jeg ret stolt over min barnlige umiddelbare evne til at se det positive i en ærgerlig uperfekt situation.

Det perfekte liv?

De sidste par år er der udkommet en del romaner, som handler om jagten på det perfekte liv. For rigtig mange kvinder handler det om et inspirerende vellønnet arbejde, et godt parforhold, søde dygtige børn, et smukt ydre, god fysisk form osv. Kvinderne stiller rigtig mange krav til sig selv og til omgivelserne. Hvis ikke den rigtige mand dukker op eller hvis børnene ikke kommer som planlagt i det perfekte liv, så kniber det med overskud til at se muligheder i stedet for begrænsninger. 

Krav til moderskabet

Det svære moderskab er emnet i rigtig mange nye romaner. Maja Lucas skrev for et par år siden den lille roman ”Mor: en historie om blodet”, som handler om en ung nybagt mor. Kærligheden til det lille barn udebliver. Hun føler sig invaderet og magtesløs i samværet med barnet. Hun føler sig kort sagt som en uperfekt mor. Den lille roman læste jeg på en eftermiddag. Jeg kunne ikke lægge den fra mig, og den rørte mig dybt.

Kamilla Hega Holst kredser også i sit forfatterskab om mor-barn relationen. I romanen ”Rud”, er børnene lidt ældre. Her har Kaisa mistet rettet til samvær med sine børn efter en skilsmisse.

Fødsel og smerte

Nogle af de allernyeste titler om moderskab handler i høj grad om selve fødslen og de fysiske følger. Dy Plambeck udkom sidste år med romanen ”Til min søster”, hvor romanen indledes med en detaljeret beretning om en vanskelig fødsel. Mange kvinder vil kunne spejle sig i den fødselsberetning, som ikke har ret meget at gøre med ”at smutte mandler”. Her er revnet mellemkød, sammensyninger og ømme brystvorter beskrevet på en måde, så alle vi mødre kan huske og forstå.

Grådkvalt med barnevogn

Cecilie Lind udkom i 2019 med prosadigtet ”Mit barn”. En af linjerne i digtet lyder sådan: ”under de vildeste skrig jeg nogensinde har skreget brød et menneske ud af min krop”. Men Cecilie Lind sætter også ord på den unge mors ambivalente følelser, det manglende selvværd og det sårbare sind. ”gråden er ikke nyttig, og gråden er ikke køn, men den er en make-up, jeg er hende den grådkvalte, hende med barnevognen, hende der engang var teenager med anoreksi, hende der nu er uden alder, uden synlige kraveben. Jeg er hende med de rødsprængte øjne, de spændte cementbryster, det spolerede udseende”.

Om at blive mor

Olga Ravn er netop udkommet med en roman med titlen ”Mit arbejde”. Den handler om det ”arbejde” det er at blive mor. Det handler om følgerne, om alt det du mister og følelserne. Olga Ravn siger i et interview til Politiken (29/8-20): ”Vi har at gøre med et meget snævert normalitetsbegreb, når vi bliver mødre. Faktisk så snævert, at nogle bliver syge af det. Jeg var en af dem”.

Intet glansbillede

Angsten og følelsen af utilstrækkelighed er måske også det, der bremser den 29-årige Liv, hovedpersonen i Laura Ringos nye roman ”Fødedygtig”. Liv er nyuddannet pædagog og bliver ansat i sit første rigtige job på Amagerbro skole. 0.b bliver hendes svendeprøve, og det går ikke ret godt. Liv bor sammen med Dan, som har et stort ønske om at få børn. Han ser Deadline og går til dans. Liv vil hverken have børn, se Deadline eller gå til dans. Hvad vil du? spørger Dan. Men Liv kan ikke svare. Hun lyver og er utro med fysiklæreren. Jeg synes det er befriende at Liv ikke lader sig presse ind i glansbilledet om det perfekte familieliv. Hvis du efter disse anbefalinger trænger til at få lettet lidt på alvoren, så læs Stine Pilgaards nye roman ”Meter i sekundet”, som virkelig er en fantastik fremragende og humoristisk fortælling om den uerfarne mors trængsler.

Hyld og hold fast i "det uperfekte"

Jeg tror, at næsten alle kvinder uanset alder vil kunne læse disse unge kvinders romaner og digtsamlinger med stort udbytte. Måske er der også et par fædre, som har lyst til at læse med? Selv om det er næsten 35 år siden jeg selv var i samme situation, så forstår og husker jeg tydeligt de svære følelser. Jeg håber at de pligtopfyldende unge kvinder en dag vil være i stand til at glædes over det uperfekte familieliv. Måske ovenikøbet glædes over livet selv om børnene udebliver. Min barnlige ”Hvor var det godt, at jeg ikke trådte på den”- holdning, vil jeg gerne holde fast i, også resten af livet.

Artiklen har også været publiceret i Horsens Posten