Hvem skal vinde Krimimessens Publikumspris?

08.03.22
Så er afstemningen til Krimimessens Publikumspris startet. Og igen i år har du muligheden for at stemme på den krimiforfatter som du synes skal vinde prisen.

Prisen er en skulptur i granit og bronze udført af stenhugger og kunstner Filip Møller.

Borgmester Peter Sørensen vil overrække prisen til vinderen på Krimimessen søndag d. 3. april kl. 12.00 i Magasinet.

Du kan stemme på din favorit fra tirsdag d. 8. marts kl. 10.00 til og med søndag d. 20. marts kl. 21.00. Vi trækker lod blandt alle deltagere om 2 søndagsbilletter.

Det er 6. gang, at prisen bliver uddelt. Sara Blædel, Jens Henrik Jensen, Michael Katz Krefeld, Jussi Adler-Olsen og Faber & Pedersen har tidligere vundet prisen.

Årets ti nominerede forfattere er udvalgt af et bredt felt af danske krimibloggere.

Klik på den linket herunder og bliv ført til afstemningen, hvor du kan stemme på din favorit. Du kan kun stemme én gang.

survey.alchemer.eu/s3/90434663/729a5ed7ba91