Horsens under huden

14.09.22
Her er fire vidt forskellige forfattere, som dog har det til fælles, at de har Horsens under huden. Men er Horsens også kommet under huden på deres bøger? Læs med her og bliv klogere.

Af Janus Andersen & Marie Hastrup

I Horsens bliver der skrevet historier - både romaner, noveller og digte. På computere og i notesbøger bliver der sat ord sammen, som beskriver verden og menneskene set gennem forfatternes øjne. Og de ord når i stadig højere grad ud i bøger, som havner på bibliotekets - og horsensianernes - hylder. Her kræver det blot at række ud, at trække de indbundne sider ned og åbne bogen - så kan man se verden med andre øjne.

I serien Spotlight på, som ligger på bibliotekets hjemmeside, har vi bedt lokale forfattere fortælle om de værker, de har anbragt på hylderne. Herunder finder du nogle uddrag af deres svar, og på hjemmesiden kan du læse endnu mere om hvordan bøgerne er opstået, om hvordan forfatternes tilknytning til Horsens er, og om der er ét sted i byen, der betyder noget særligt for lige præcis dem. God fornøjelse.

Hvordan opstod idéen til din roman, Farskibet?

- Jeg havde sjældent lyst til skrive bogen, jeg følte mig tvunget til det. Den var en lænke i mit liv. Det er jo sådan, det er med skam og fortielser. At blive forfatter er et frigørelsesprojekt. Først og fremmest skulle jeg selv slippes fri, mine nærmeste ligeledes, og med  tiden er det håbet at frigøre stadig flere. Farskibet var min personlige historie, men også en historie, der involverer os alle sammen.

Hvad skal læseren tage med sig fra din bog?

- Troen på livet. Og en større klassebevidsthed. Vi har nogle skel i samfundet, hvor visse mennesker holdes nede og udenfor af alle mulige grunde. Vores børn har ikke samme forudsætninger for at begå sig. Det er efterhånden tydeligt, hvordan eliten accelerer fra  folket på et hav af parametre, lige fra boligmarkedet til sundhed, dannelse osv. 

Hvad er det, litteraturen kan – og er der et værk, du vil anbefale andre at læse? 

- Jeg vil gerne anbefale fagbogen Rige børn leger bedst. Mit forfatterskab, som alle dage har været politisk, er i øjeblikket helt eksplicit, hvad angår ståsted og kampgejst. Hvis litteraturen kan mobilisere, tænker jeg, den klarer sig udmærket. 

Har du et sted i Horsens med en særlig betydning?

- Alle steder i Horsens har en særlig betydning for mig. Jeg bryder mig ikke vildt meget om al nybyggeriet, især ikke der, hvor kontrakterne igen og igen sammenblander visse bygherrer med visse kommunalpolitikere. Men jeg holder meget af Bygholm Sø. Og  skoven i retningen mod Juelsminde. De skjulte strande. Og så har jeg også utallige minder fra bænkene i Lunden, hvor jeg brugte meget af min ungdom på at filosofere over tilværelsen. 

Interview | 4 spørgsmål til Alexandre Nsoni

Hvordan opstod idéen til I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd.?

- Psykiatrien i Horsens. Digtene kommer helt inde fra mit hjertes dybeste kammer. Jeg havde traumer, der skulle bearbejdes, og til at starte med brugte jeg digtene til at starte en dialog med lægen. De gav os i første omgang et fælles sprog, og efterhånden som det udviklede sig, kunne jeg også bruge digtene til at sætte ord på mine egne følelser.

Hvad skal læseren tage med sig fra din bog?

- Åbenbaring. En form for åbenbaring over for vores medmennesker. En større forståelse for vores medmennesker.

Hvad er det, litteraturen kan – og er der et værk, du vil anbefale andre at læse?

- Litteraturen kan give mig en uforlignelig ro. Jeg bliver tiltrukket af bøgerne af en glæde for ord, og det at læse litteratur bringer mig i en velbefindende tilstand. Jeg kan anbefale: Det store stilehæfte af Agota Kristof. Og Hvide nætter af Fjodor Dostojevskij.

Har du et sted i Horsens med en særlig betydning?

- Langelinie. Jeg holder af havet og stilheden. I en by, hvor man kun kender sig selv, er det rart at sidde på bænkene, kigge ud over vandet og nyde stilheden.

Interview | 4 spørgsmål til Claus Schjødt

Hvordan opstod idéen til Talemåder til enhver lejlighed?

- Ideen opstod, efter at jeg længe havde arbejdet på en stor roman. Jeg var færdig, og skulle i gang med noget nyt, og det var vigtigt for mig, at den nye roman blev forskellig fra den, jeg lige havde arbejdet på. For det er godt at ruske op i skriveprocessen, så man får ny energi og inspiration. Derfor traf jeg det valg, at den nye roman skulle være kort, fortalt i nutid, have en jeg-fortæller, have et lille persongalleri og en ensom mand i hovedrollen. Og så dukkede Alexander op. Den her 37-årige enspænder, som bor med sin mor i en gammel villa i Marselisborgkvarteret i Aarhus, hvor han bruger det meste af sin tid i kælderen, optaget af at bygge på sin modeljernbane. Da moren begynder at blive dement, må han ansætte Vivi som hjælper. Men hvordan klarer man lige at få en ung kvinde ind i huset, når man er som Alexander? Og når hun så ovenikøbet kommer slæbende med en tiårig datter?

Hvad skal læseren tage med sig fra din bog?

- Håb. En idé om og en tro på, at livet kan ændre sig til det bedre. Det kan godt ske, du har det rigtig svært, har mødt stor modgang. Men det kan ændre sig. For der findes stor venlighed og kærlighed derude. Og man kan være heldig at finde begge dele, hvis man tør forlade sit sikre sted. Vover sig ud af skallen. Giver sig selv lov til at tro og håbe. Er man åben for den mulighed, at noget godt kan ske, så sker der måske faktisk noget godt.

Har du et sted i Horsens med en særlig betydning?

- Nordre Kirkegård. Hver gang jeg tager ind til byen og går tur med min hund, William, går vi gennem Nordre Kirkegård. Det er et meget smukt og stemningsfuldt sted, et åndehul midt i byen. Jeg holder i det hele taget meget af kirkegårde, især dem af en vis alder. Det er fredfyldte steder, hvor man kan blive meget inspireret som forfatter. Hvert gravsted rummer en idé til en historie.

Hvad er det, litteraturen kan – og er der et værk, du vil anbefale andre at læse?

- At læse skønlitteratur er et studie i psykologi og menneskelig adfærd. En erfaringsudveksling, hvor man på én gang bliver klogere på andre og sig selv. Skønlitteratur viser os, hvor forskelligt livet kan leves. Hvor forskellige og ens vi mennesker er. At læse litteratur er at diskutere livet med sig selv. Et par meget fine bøger er Ar af islandske Audur Ava Olafsdottir og Døgnkioskmennesket af japanske Sayaka Murata. De er letlæste og byder begge på en velfortalt historie. Tænksomme, rørende, enkle fortællinger om mennesker, der forsøger at finde sig til rette i livet.

Interview | 4 spørgsmål til Eva Buxbom

Hvordan opstod idéen til Langt væk hjemmefra?

- Ideen om at følge to tvillinger gennem deres omtumlede og spændende opvækst kom til mig, da jeg læste Dean R. Koontz’ roman Lynet slår ned, der bl.a. handler om to tvillingepiger. (...) Tanken om at skrive en roman ud fra to tvillinger begyndte da at spire, men det var først, da Sam og Samantha, som er hovedpersonerne i Langt væk hjemmefra, manifesterede sig i mine tanker, at handlingen begyndte at udvikle sig. Derefter måtte jeg bare skrive om deres liv.

Hvad skal læseren tage med sig fra din bog?

- Når jeg skriver, gør jeg mit allerbedste for at læserens skal være underholdt. Deres følelser skal aktiveres og fanges. Mennesker kan være både gode og onde, og selv de bedste mennesker kan komme til at sætte onde handlinger i gang ubevidst. Når det uventede kommer, kan mod, sårbarhed, integritet og sammenhold gøre, at man ikke bare overlever, men også kan kende sig selv og lide sig selv, når stormen lægger sig. Det er ikke alle kampe, man vinder, men man har kæmpet, og det gør det nemmere at leve med fortiden.

Har du et sted i Horsens med en særlig betydning?

- Det må være vores hus på Lupinvej i Horsens. Min mand er VVS’er og har lavet så mange forbedringer, at det gør det til et meget unikt og personligt hjem.

Hvad er det, litteraturen kan – og er der et værk, du vil anbefale andre at læse?

- Litteratur kan vise menneskelige kvaliteter, som går gennem alle tider, og som ligger i os alle. Litteratur kan gengive det fantastiske i mennesket på en magisk måde, så vi som læsere er mere åbne for det. Litteraturen kan få os til at tænke og måske handle i nye baner eller holde fast i det gode i os selv. (...) Jeg vil gerne anbefale Jane Eyre af Charlotte Bronte. Denne roman er smukt, enkelt og ærligt skrevet med stærke hovedpersoner og mange gode bipersoner. Eva Buxbom har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og psykologi. Hun debuterede med spændingsromanen Langt væk hjemmefra i 2022.

Tags