Højtlæsning

Højtlæsere søges til børn i udsatte boligområder i Horsens

23.05.17
Overskudscaféen, Bo Trivsel og Horsens Bibliotek søger frivillige højtlæsere til at give børn i udsatte boligområder gode læseoplevelser, en hyggelig pause og faglig stimulering.

Mange af børnene kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for at læse højt eller hvor forældrenes sprog- eller læsefærdigheder besværliggør det. Højtlæsning skal være et tilbud til disse børn og familier og fungere som en hyggelig pause, hvor faglighed leges ind og samtidig inspirere til at begynde at læse derhjemme.

Potentialet i Mangfoldighed

Bo Trivsel har med Overskudscaféen det sidste år distribueret overskudsmad til socialt udsatte og økonomisk pressede i Horsens. To gange om måneden i to udsatte boligområder laver vi desuden råvarerne til aftensmad og spiser sammen. I den forbindelse samles mange af vores familier og derfor vil vi gerne give børnefamilierne et tilbud som både kan underholde og løfte børn og forældre fagligt.

Biblioteket sørger for at uddanne højtlæserne gennem et forløb forinden, hvor forskellige læsemetoder, der understøtter børns sprogudvikling og nysgerrighed vil blive præsenteret ligesom der vil blive præsenteret egnet litteratur og snakkes målgrupper mm. Biblioteket giver løbende sparring og inviterer børn og højtlæsere til biblioteksbesøg og bibliotekets kulturarrangementer. Projektet hedder ’Potentialet i mangfoldighed’. 

Tidsplan: højtlæserne bliver uddannet på biblioteket i juni og august og er klar til at starte op til ultimo august, hvorefter de skal indgå i vores fællesspisningsarrangementer to gange om måneden.

For mere info kontakt Bettina Bach: 42321385 / bettina@botrivsel.dk

Om projektet "Potentialet i Mangfoldighed - Læsning i overskudscaféen":

Bo Trivsel har etableret Overskudscaféen, hvor borgerne i det boligsociale område kan spise aftensmad, som frivillige og borgere tilbereder af overskudsvarer. Erfaringsmæssigt ved vi at børnene ofte er hurtigt færdige med at spise, mens de voksne gerne vil blive siddende lidt længere og snakke. Mens de større børn ofte går i hallen, vil vi i projektet arrangere oplæsning for de mindre børn. Bibliotekarerne har bred erfaring fra både hverdagen og fra en række projekter, og vil lære frivillige op i forhold til oplæsning . Heri vil indgå introduktion til forskellige læsemetoder, som understøtter børns sprogudvikling og nysgerrighed og præsentation af egnet litteratur.

Efter oplæringsfasen vil man jævnligt mødes med bibliotekarerne - få tips til læsning til børnene, der kommer i Overskudscaféen – og sammen med bibliotekarerne (eller selv) tage børnene med på biblioteksbesøg og til bibliotekets kulturarrangementer.

Botrivsel
     
Overskudscaéen