Friheden på en hesteryg

Et af de tidspunkter, hvor jeg føler mig allermest fri, er, når jeg sidder på ryggen af en hest. For det første er det noget psykisk i det. Man får en fantastisk pause fra alle evt. dårlige tanker, når man sidder på en hest, fordi man er nødt til at koncentrere sig om at ride, så man kan styre de 400 kg, man sidder på. Al stress og andre problemer forsvinder ud af hovedet i det tidsrum, man sidder på hesten. Hjernen får en pause, og det er også en form for frihed.

Desuden er det altid godt at komme ud i lys og luft, hvis man som jeg døjer med vinterdepressioner og gerne vil gøre, hvad man kan for at blive fri for den. Den absolut bedste måde at tage på skovtur på er på hesteryg. De dyr, der måtte være i skoven, er ikke nær så bange for hestene som for mennesker, så man kan sagtens ske at komme ret tæt på f.eks. rådyr.

Sidst men ikke mindst, er det en fantastisk følelse, når man galopperer derud af for fuld hammer. Når jeg mærker hesten bruge sine muskler, får vinden i ansigtet - og tit også jord i ansigtet fra hesten foran J  - så føler jeg mig fri. Jeg sidder lidt med følelsen af, at jeg kan ride, hvorhen jeg vil, og at der ikke er nogen, der kan fange mig. En god galop mindst 1 gang hver 14. dag burde være en menneskeret, og jeg ville ønske, at læger kunne ordinere rideture for folk med stress og depressioner.

Herunder har jeg samlet bøger om ridning, depression og mindfulness.

Af Christine Josiasen