Kvinde med bøger mellem reoler i et bibliotek

Formidler/bibliotekar til Team Formidling & Læring med et godt øje for didaktik, digital dannelse og læring

21.10.20
Brænder du for, at formidle Horsens Kommunes Bibliotekers skole- og læringstilbud? Elsker du, at formidle den digitale dannelse, de seneste digitale teknologier, informationssøgning og kildekritik til både børn, unge og voksne? Så er det dig, vi mangler på holdet. Horsens kommunes biblioteker søger en formidler/bibliotekar med speciale i didaktik og digital dannelse fra 1. december 2020 eller snarest derefter.

Horsens Kommunes Biblioteker har i foråret 2020 gennemført et serviceeftersyn af organisationen med en transparent ramme og et bredt mulighedsrum. Udfaldet af serviceeftersynet er et fælles ønske, ledelse og medarbejdere imellem, om færre teams, en flad ledelsesstruktur og fleksible opgavefællesskaber med høj grad af faglig specialisering men også et øget fokus på tværfaglige arbejdsgrupper. Derfor samles formidlingsområdet nu i ét team, og det er her, du kommer i spil som vores nye kulturformidler/bibliotekar.

Vi søger:

Vi søger en uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibl. alternativt en person med anden relevant kandidatuddannelse og gerne med erfaring fra bibliotekssektoren og/eller uddannelsessektoren.

Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:

Udvikling, implementering og gennemførelse af læringstilbud til både skole og gymnasieområdet samt den borgerrettede læring.

Videns- og læringsformidling.

Digital formidling på lærings- og vidensområdet.

Udstillinger, arrangementer og aktiviteter på lærings- og vidensområdet.

Samarbejde med relevante interne og eksterne partnere på lærings- og vidensområdet.

Der kan blive tale om betjening og afløsning i en af vore seks filialer, ligesom, at der kan blive tale om projektorienterede eller tværfaglige arbejdsopgaver på tværs af Team Formidling & Læring.

Dine kompetencer:

Du brænder for at formidle din viden i øjenhøjde – uanset hvem (og hvor mange) du taler med.

Didaktisk interesserer du dig for, hvordan din viden bedst muligt kan formidles på en let tilgængelig og legende facon.

Du har gode informationskompetencer og gerne kendskab til bibliotekssektorens it-systemer.

Du trives med at arbejde tværgående i bibliotekets organisation.

Du er udadvendt og har flair for formidling og kommunikation med bibliotekets brugere.

Du har et godt overblik over projektorienterede arbejdsprocesser.

Du er en tydelig kommunikator med gode skriftlige og mundtlige kompetencer.

Du er udviklingsorienteret, kreativ og iderig.

Du er åben og har gode samarbejdsevner.

Du kan kickstarte opgaver og processer, og du kan afslutte dem igen.

Om os:

På Horsens kommunes biblioteker er vi cirka 50 medarbejdere til at betjene i alt 7 biblioteker, fra Brædstrup i vest til Endelave i øst. Biblioteket har et formelt samarbejde med Enner Mark Fængsel, samt en række parter i uddannelsessektoren, herunder gymnasier, folkeskolen og en privat grundskole. Hertil kommer et samarbejde med kulturinstitutioner, dagtilbud m.v. Endvidere er Horsens Kommunes Biblioteker arrangør af den årlige Krimimesse på FÆNGSLET med mere end 7000 gæster.

På Horsens Kommunes Biblioteker ser vi os selv som urbane forsamlingshuse, hvor de fysiske rum er borgernes fælles mødested – forsamlingshuse med højt til loftet, hvor alle har mulighed for at opleve, skabe, deltage og lære i demokratiske fællesskaber uden forpligtelser og abonnement.

Biblioteket er organiseret i teams, hvor tværfaglige kompetencer og opgavefællesskaber er i højsædet sammen med et øget fokus på at lave bibliotek med borgeren i centrum. Her er højt til loftet med plads til et stort selvledelses- og udviklingsrum.

Hovedbiblioteket i Horsens er nyindrettet. Besøgstallene er stigende. Det digitale udlån vokser. Bibliotekets filialer er i fokus, og biblioteksvæsenet i kommunen er i færd med, understøttet af handleplaner, at implementere en ny biblioteksstrategi, som du finder her: https://horsensbibliotek.dk/om-bibliotekerne/biblioteksstrategi.

Du kan se mere om Horsens Kommunes Biblioteker her på siden, og her  kan du også finde vores skole- og uddannelsestilbud.

Arbejdstiden er 37 timer/uge. Der må påregnes aften- og weekendvagter, da vi har brugervenlige åbningstider.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Du refererer til teamlederen for Team Formidling & Læring.

Arbejdsstedet er primært på hovedbiblioteket i Horsens Kommune, men der kan forekomme opgaver eller vagter på en af vore seks filialer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning digitalt via stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist:

12.11. 2020

Samtale:

Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler den 25.11. 2020.

Yderligere oplysninger og uddybning om stillingen hos Biblioteksleder, Claus Hagstrøm Hansen, Tlf. direkte: 76 29 24 18 eller Mobil: 24 63 41 55 eller hos Teamleder, Anne Scheffmann Bay Johannesen på tlf. 76 29 24 04

Klik her for at gå til Horsens Kommunes hjemmeside, hvor du kan sende din ansøgning.