En kulturskov. Flere grene.

14.09.22
Har du ikke lige tid til at kigge forbi det fysiske bibliotek, så kan du heldigvis få masser af bibliotek på mange andre måder. På hjemmesiden finder du artikler, interviews, anbefalinger og meget mere, mens du kan få hurtige læsetips og nyt om arrangementer på vores sociale medier. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev med kulturnyt og nyt om arrangementer. Vil du hellere have det hele i ørerne, så tjek vores podcasts med bl.a. anbefalinger af de nyeste bøger. Go’ fornøjelse.

Kultur... i indbakken

I vores nyhedsbrev får du en smagsprøve på periodens arrangemenmter, anbefalinger af bøger, film og musik, et læsetip eller en lille overraskelse. Og så er det her, du som den første inviteres til de arrangementer, som pludselig opstår. Det er selvfølgelig gratis, og du kan altid melde det fra igen.

Kultur... til øregangene

Vores podcasts giver dig blandt andet mulighed for at følge med i, hvad der kommer af nyt på biblioteket. Titlerne er så nye, at de måske først lige er sat på hylden. Hvis de endnu ikke er landet dér, kan de reserveres på bibliotekets hjemmeside. Vi taler også om faglitteratur, det for børn - og så er der masser af krimi-podcasts fra Krimimessen. 

Tune in og lyt med.

Det sker på biblioteket... book din billet på hjemmesiden

På hjemmesiden kan få et overblik over alle arrangementer på alle kommunens biblioteker - og købe billet til dem. Du kan selvfølgelig også se bibliotekets materialer og låne eller reservere med få klik - lige fra kugledyner og legetøj til vinyl og tidsskrifter.  Derudover finder du også masser af inspirerende artikler, bogog filmtips og interviews med forfattere - fra Claus Schjødt til Morten Pape. Se mere på horsensbibliotek.dk

Følg os... og følg med

Der sker så meget på biblioteket, at det kan være svært at følge med. Hvis du ikke vil gå glip af noget, så følg os på Facebook og TikTok - eller på Instagram, hvor vi både har en profil for voksne og én for børn. Det er her vi annoncerer, hvis vi pludselig har mulighed for at holde et ekstra arrangement, det er her du kan følge med i, hvad der sker bag kulisserne - og her du får at vide, at det næste store bogsalg er på vej...

Tags