Eco: Ganske lidt om en meget stor mand
Umberto Eco var allerede en myte i levende liv. Der er så mange historier i omløb om hans vids enorme spændvidde, om hvor mange sprog han talte flydende og om hvor mange store forfattere han kunne citere. I det hele taget var han et menneske, hvis intellektuelle formåen var imponerende. Eco beskæftigede sig således indgående med semiotik, filosofi, litteraturkritik og kommunikation, men også med antropologi, historie og æstetik. Og så selvfølgelig den skønlitteratur, som de fleste kender ham for - men den skrev han, efter eget udsagn, i weekenderne.
”I think of myself as a serious professor who,
during the weekend, writes novels.”
Litteratur som venstrehåndsarbejde
Litteraturen var måske ikke Ecos primære virke, men den var bestemt ikke venstrehåndsarbejde, og det var litteraturen, han var mest kendt for i den brede befolkning. Megen af hans kunne smeltede sammen i hans litteratur: I mesterlige, labyrintiske spændingsromaner blev vi belært om bl.a. historie, semiotik og filosofi. Det sker i én af Ecos bedst kendte romaner, den detaljemættede middelalderkrimi Rosens navn -stemningsfuldt filmatiseret med bl.a. Sean Connery på rollelisten -, og hans romaner er oversat til adskillige sprog ligesom de er solgt i millioner af eksemplarer over hele verden.
Rosens navn rummer en metatekst af mere eller mindre kryptiske koder eller referencer som læseren skal afkode - faktisk i god tråd med idéen i ét af Ecos berømte essays, Det åbne værks poetik, om at det er læseren der i sidste ende fuldender værket. Men der er da også mere direkte referencer og en tydelig hilsen til en af Ecos største inspirationskilder, nemlig den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, der skrev indenfor den fantastiske genre.
Fordele og ulemper ved døden
Også andre romaner af Umberto Eco er kendt på dansk, bl.a. Foucaults Pendul (1989), en spændingsroman der knytter an til okkult litteratur, og Øen af i går (1994), der er en Robinson Crusoe-agtig fortælling. Men sidder du med et speciale foran dig, er der også hjælp at hente hos den mand som om nogen lignede et menneskeligt bibliotek, nemlig Kunsten at skrive speciale (1997) – og i pausen kan du helt sikkert finde inspiration i essaysamlingen med den fantastiske titel Fordele og ulemper ved døden (2007). Du kan også vælge den lidt nemmere løsning og se filmatiseringen af Rosens Navn. Og er du selv skrivende, har Eco også et godt råd til unge forfattere - se bare videoen herunder.
Videnskab inde i litteratur
Det særlige ved at læse Umberto Eco, er, at man fornemmer stor kærlighed og sproglig omhyggelighed i forhold til den historie han fortæller eller den viden han præsenterer. Kompliceret videnskab blev pakket ind i og formidlet igennem litteratur. Også i Ecos seneste roman, Nr. 0 (2015), der handler om historiske konspirationsteorier. Han besad et intellektuelt overskud og overblik, der gjorde, at det vanskelige blev lidt mere enkelt og fik rodfæste. Eco var også engageret i samfund og omverden, han havde holdninger, som han udtrykte - også om mobiltelefonen.
”The mobile phone... is a tool for those whose professions require a fast response,
such as doctors or plumbers.”
Udover forfattergerningen var Eco kommunikationsforsker og uddannet indenfor æstetik og filosofi, ligesom han i øvrigt var professor i semiotik. Han døde af kræft fredag den 19. februar 2016, men hans bøger lever i bedste velgående - se bare herunder. Umberto Eco blev 84 år gammel.