Dit bibliotek er med til at styrke vores demokrati

I anledning af 100-årsdagen for den første bibliotekslov.

Af Claus Hagstrøm Hansen, biblioteksleder, Horsens Kommunes Biblioteker

Vidste du, at Danmark fik den første bibliotekslov for 100 år siden?
Den 5. marts 1920 vedtog Danmark som blot det andet land i verden en lov for biblioteksområdet. En lov der har været en hjørnesten i opbygningen og udviklingen af de danske folkebiblioteker.  

Midt i en demokratisk krise

Midt i det moderne danske demokratis største krise vedtog man for 100 år siden en bibliotekslov. Lige efter første verdenskrigs afslutning, midt mellem et flertal af danskere i Sønderjylland havde stemt sig ‘hjem’ til Danmark, og kongen en god måned senere afsatte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov. Men hvorfor nu det?

En del af forklaringen var, at demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræfter var man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre. Kun 20 år efter systemskiftet der gav Folketinget den reelle magt i landet, og kun fem år efter indførelsen af den almindelige valgret, var ideen om et oplyst folk fundamentet for demokratiet. Og derfor skabtes folkets bibliotek. 

Et horsensiansk islæt

En anden del af forklaringen finder vi, af alle steder, i Horsens. Her kan vi nemlig fremhæve en af hovedpersonerne bag Danmarks første bibliotekslov, Andreas Schack Steenberg, der i en årrække var adjunkt ved Horsens Statsskole og medlem af byrådet i Horsens. Han var ikke blot manden bag et bibliotek for borgerne i Horsens. Han var tillige den utrættelige initiativtager, der mere end nogen anden kom til at sætte et afgørende præg på udviklingen af de danske folkebiblioteker i tiden omkring år 1900. Steenberg får i årene omkring 1900 en afgørende betydning for folkebibliotekernes udvikling i Danmark. Det er i disse år, Steenbergs interesse for folkeoplysning og navnlig for folkebibliotekernes rolle i denne oplysning, tager fart og form. Han arbejdede ihærdigt for udbredelsen af folkebibliotekerne i Danmark, og i 1909 sluttede hans lærergerning i Horsens, og han blev ansat af Bogsamlingskomiteen, hvor han arbejde med sine ideer i tæt samarbejde med Th. Døssing. I 1920, da den første bibliotekslov var blevet vedtaget, måtte Steenberg fratræde sin post på grund af sygdom. Han døde i 1929, men byen ærer ham stadig, blandt andet med Andreas Steenbergs Plads foran banegården.

Folkebiblioteket i Horsens

I Horsens kommune bestod biblioteksvæsenet i 1920´erne af en folkebogsamling i Nørregade 27 i et tidligere ostelager! Efter nogle år rykker Bogsamlingen dog ind i forbygningen samme sted og senere til lokaler i Nørregade 37, der tidligere havde huset et lejebibliotek. Derefter har Bogsamlingen i en periode hjemme i Rådhuset i Søndergade, inden den i 1926 flytter til en 1. sals lejlighed i Søndergade 43 i det tidligere Hotel Skandinaviens bygning. Her bliver der også plads til en stor læsestue og et håndbibliotek.

Lige siden da har kommunens biblioteker arbejdet for at understøtte og udvikle bibliotekslovens formål, eller som det hedder i den gældende bibliotekslov fra 2000:
”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”.

Bibliotek - i demokratiets tjeneste

Bibliotekerne er altså meget mere end blot en bogsamling med gode historier til udbredelse af læsning, men en regulær mulighed for at være en deltagende medborger. Folkebiblioteket var og er stadig et projekt, der skulle understøtte demokratiet, og som sådan har formålet ikke forandret sig frem til i dag. Udbredelsen af den demokratiske ide er simpelthen dybt forankret i bibliotekernes virke.

Så nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er i dag også udfordret på en række parametre. Mængden af nyheder som vi hele tiden mødes af, er massiv som aldrig før. Og med de sociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen lige nu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. 
Så skønt Danmark er i top af verdensranglisten for reelt demokrati gennem åbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemærkelsesværdig lav. 

Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle. 
Biblioteksloven forpligter nemlig alle kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle borgere i alle aldre. Både som stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab. 

På bibliotekerne her i Horsens kommune kan du derfor også opleve meget mere end blot udlån af bøger. Vi arbejder hele tiden for at være et både nærværende og nødvendigt tilbud for alle borgere som søger viden, og som ønsker at engagere sig i samfundet gennem debat, brugerinvolvering og anden social interaktion.

Biblioteket arbejder i borgernes og demokratiets tjeneste, til gavn for et oplyst og vidende samfund, og vi er stolte over, at borgerne i kommunen benytter os så flittigt - og hvor ville du egentlig gå hen, hvis biblioteket ikke var her?
 

Materialer