Billede med logo for jubilæet: Horsens Bibliotek 150 år

Borgmesterens tale til jubilæumsfesten

11.11.19
Da Horsens kommunes biblioteker holdt 150 års jubilæumsfejring i lørdags, holdt borgmester, Peter Sørensen, tale. Gik du glip af talen, så læs med her.
Peter Sørensen-tale
Horsens Bibliotek 150 år
Lørdag den 9. november
 
"Tak for invitationen til at holde jubilæumstale for en af vores helt gamle og helt uundværlige institutioner, nemlig Horsens Bibliotek.
                                 
150 år på bagen har vores bibliotek – selvom det ikke altid har heddet bibliotek.
 
I begyndelsen – i 1869 – hed det ”Arbejder-bogsamlingen” og det lå Nørregade. Og det var starten på udlån af bøger til byens borgere – og som siden udviklede sig til det bibliotek, vi kender i dag.
 
Dengang var bogbestanden på 843 bind og småtryk – en skønsom blanding af klassikere, opbyggelig læsning og magasiner.
 
Og den var samlet sammen via gaver fra de toneangivende kredse – det bedre borgerskab - i byen og i oplandet.
 
I øvrigt lånte de ikke selv bøger på ”Arbejder-bogsamlingen” – de fik deres læsebehov dækket i private læseforeninger eller via lejebiblioteker.
 
Heldigvis havde vi i Horsens en tilflytter fra Hamborg, som siden fik helt afgørende betydning for etableringen af folkebibliotekerne i Danmark.
 
Andreas Steenberg hed han – og han etablerede i 1894 Horsens Folkebogsamling, og agiterede samtidig i foredrag, artikler og bøger for oprettelsen af statsstøttede biblioteker.
 
Han stod ganske enkelt i spidsen for hele den moderne folkebiblioteks-retning, og hans arbejde kulminerede i 1920 med den første danske lov om statsstøttede biblioteker.
 
Stærkt arbejde af en sej og vedholdende Horsens-borger.
 
Siden har vores folkebibliotek haft forskellige navne og ikke mindst forskellig beliggenhed.
 
De fleste af os husker nok, da Centralbiblioteket, som det hed dengang, lå i Vitus Berings Parken – inden det i 1988 flyttede ind i den tidligere Petersen & Sørensen Tobaksfabrik.
 
Man kan roligt sige, at biblioteket har ført en omskiftelig tilværelse – her tænker jeg ikke bare sådan adresse-mæssigt – men i forhold de mange forandringer og udfordringer, som biblioteket igennem årene har skullet forholde sig til.
 
Og det er ikke slut endnu – tvært imod, kravet om forandringer har vel egentlig aldrig været større end nu.
 
Det digitaliserede samfund har for længst udvandet den traditionelle bog som bibliotekets vigtigste og eneste medie.
 
Biblioteket er ikke længere blot et samlingssted for bøger og trykte dokumenter.
 
Det er i høj grad også blevet et samlingssted for borgere, der kommer med masser af andre gøremål end for at låne bøger.
 
Biblioteket har fået og har påtaget sig et væld af nye opgaver - nye opgaver, som betyder, at biblioteket har udviklet sig til en slags urbant forsamlingshus.
 
Her kommer vores borgere og får undervisning i at færdes i den digitale verden, de kommer for at høre foredrag, de kommer for at se på kunst af lokale kunstnere – og de kommer for blot at læse den daglige avis og blive en del af et fællesskab.
 
Her kommer også masser af børn og unge fra vores børnehaver og skoler – blandt andet for at se teaterforestillinger – og der er indrettet legerum, studierum og møderum, cafe-områder og områder med plads til brætspil og computerspil.
 
En enorm forandring – men også en helt nødvendig forandring, som man også har været parat til her på vores hovedbibliotek.
 
Biblioteket er ikke længere udelukkende et dannelsesrum – det er også blevet et frirum, hvor der er masser af muligheder for at indgå i nye fællesskaber.
 
Biblioteket har med andre ord udviklet sig til at være et forsamlingshus med plads og rum til fællesskab bundet sammen af kulturen.
 
Lad mig slå fast, at forandringen eller forvandlingen bestemt ikke er kommet af sig selv.
 
Den er blandt andet kommet, fordi vi på biblioteket har haft og har en ledelse og et personale, som har været og er utrolig dygtige.
 
Bibliotekets stab løste en meget vigtig opgave i den gamle arbejder-by, og de løser i dag en meget vigtig opgave her i den moderne arbejder-by.
 
Der er derfor grund til at give ledelse og medarbejdere kæmpestor ros for at gribe og gennemføre alle de forandringer et bibliotek har været igennem i 150 år.
 
Der er også grund til at rose ledelse og medarbejdere for at have bidraget til, at vores børn og unge er bedre til at læse nu end nogensinde tidligere i historien.
 
Der er også grund til at rose hele staben for at være til stede både fysisk og digitalt i hele Horsens Kommune.
 
Og der er grund til at anerkende og rose ledelse og medarbejdere for at turde arbejde med store og små events til alle kategorier af borgere, lige fra de mindste børn i vores daginstitutioner til den lidt ældre og modne målgruppe, som elsker et spændende foredrag.
 
En enkelt event vil jeg gerne nævne i dag, nemlig vores helt fantastiske krimimesse, som har et enormt publikum og som skaber enorm opmærksomhed om Horsens og Fængslet i stort set alle danske medier.
 
(Lille pause)
 
Nu tager vi så fat på de næste 150 år med forandringer og nye udfordringer – og jeg er fortrøstningsfuld, fordi vi - i modsætning til starten i 1869 – i dag står på verdens bedste biblioteks-fundament.
 
Jeg vil gerne her til sidst udtrykke et ønske om, at biblioteket bliver ved med at være et slags fristed for alle uanset alder.
 
Et fristed, hvor man som borger, selv kan være med at skabe rammerne, ligesom byens borgere gjorde det i 1869, da de uselvisk donerede bøger til fællesskabet.
 
Kæmpe stort tillykke til biblioteket med det flotte jubilæum."