Bogfestival

DR og bogbranchen samarbejder om landsdækkende bogfestival

Hvad er 'Bogfestival'?

Hvert år i november mødes omkring 35.000 danskere til Bogforum i Bella Center. Sådan bliver det ikke i år på grund af corona. Derfor går DR nu sammen med centrale kræfter i den danske bogbranche om initiativet ’Bogfestival’.

Det sker for at sikre, at læsere, forfattere og resten af branchen alligevel får nogle inspirerende mødesteder, hvor de kan samles om bøgerne i år.

Hvor og hvornår?

’Bogfestival’ finder sted i weekenden 7.-8. november med live-begivenheder og store mængder af bogstof på alle DR-flader - heriblandt 12 timers live bog-maraton på DR2 søndag den 8. november.

Se det hele og meget mere - klik her for at besøge bogfestival.dk

På Litteratursiden vil der være flere liveudsendelser i løbet af weekenden - klik her for at besøge litteratursiden.dk

På ekspedition med personalet

Denne søndag handler historierne om ekspeditioner, som går fra det indre til det ydre rum. Rejsen spænder fra det kolde verdensrum, over danske egetræer, menneskets skyggesider og Halfdan, til Amazonas brændende jungle, når Lida Wengel og Jette Holst læser op og fortæller. Hør om romaner, virkelige ekspeditionsberetninger samt meget mere. Der er gratis adgang - bare mød op.

Klik her for at læse mere om arrangementet.

En eftermiddag med Benny Andersen

Charlotte Kastberg Kæseler sætter fokus på karrierens højdepunkter og præsenterer Benny Andersen gennem digtsamlinger, noveller, romaner, børnebøger, viser og sange. Her er humor, kærlighed og livsglæde fra den begavede ordkunstner, for selv om Benny Andersen ikke mere er en levende del af den danske litteratur, kan vi i dag glæde os over, at hans ord og ånd lever videre i bøgerne..

Klik her for at se mere og bestille billet.

Om 'Bogfestival'

’Bogfestival’ er blevet til i samspil mellem DR og stærke danske litteraturinstitutioner som Bogforum, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Biblioteker, Danmarks Biblioteksforening, boghandlere og Litteratursiden.dk. Tilsammen har organisationerne gjort det muligt at tilbyde læserne et hav af bogstof på tv, radio og dr.dk og ved live-begivenheder over hele landet i weekenden 7.-8. november.