Bag om Astrid Lindgren

Vi ved alle hvem Emil er, for vi kender Astrid Lindgrens historier om den svenske dreng fra Småland, ikke mindst fra de klassiske filmatiseringer med den legendariske Allan Edwall i hovedrollen som Emils rasende far. Første bog om Emil udkommer i 1963 og i en tid præget af borgerrettighedskampe, studenteroprør og flowerpowerbevægelse lader Astrid Lindgren den lille Emil fortælle historien om en evig tilbagevendende magtkamp mellem far og søn. Bøgerne om Emil og hans familie lever ikke mindst i kraft af deres eminente fortællestil og trilogien fra det idylliske Katholt er en af de bedste skildringer i svensk litteratur af bondelivet i Sverige omkring år 1900.

Astrid Lindgren havde en kolossal betydning for børnelitteraturen og børneopdragelsen i Sverige, ja faktisk i hele verden. Allerede i 1945 skriver hun sig ind i verdenslitteraturen med bestsellerhittet ”Pippi” om den fandenivoldske og bomstærke Pippilotta Viktualia Rullegadinia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe. Billedet af den fregnede pige med røde fletninger har tråde til Danmark og er skabt af den danske illustrator Ingrid Vang Nyman, hvis kunstneriske arv i dag er overdraget til Vejen kunstmuseum.

Fortællingen om Pippi er en anderledes forståelse af barnet end den der var typisk i 1940’erne og udløser en bølge af skriverier om børneopdragelse. Anerkendte børnebogskritikere og tilhængere af den frie børneopdragelse roser bogen i høje toner, mens litteraturkritiker og professor i pædagogik ved Lunds Universitet, John Lanquist, går til angreb og drager Astrid Lindgrens moral i tvivl, mens han kalder hende en fantasiløs dilettant.

Astrid Lindgren lod stort set anmelderne om at tage til genmæle, men kunne alligevel ikke dy sig for at påpege følgende:

»Hvis børn nu om stunder ikke har gode manerer, så giv ikke den frie opdragelse skylden. Den frie opdragelse udelukker ikke fasthed. Den udelukker heller ikke, at børn føler hengivenhed og har respekt for deres forældre, men den indebærer, som det vigtigste af alt, at forældre også har respekt for deres børn. Respekt for barnet - det er, hvad jeg ville ønske, de voksne havde i lidt større udstrækning. Giv barnet kærlighed, mere kærlighed og endnu mere kærlighed, så kommer de gode manerer af sig selv.«

Et klart budskab som stadig er aktuelt og som vi bør have med i vores overvejelser om børneopdragelse i dag.

Med fantasien som frirum og en udpræget sans for den stille humor giver Astrid Lindgren os til stadighed redskaber til at håndtere dagliglivets udfordringer og hun leverer en frækhed og provokation i sproget, som vi kender det Halfdan Rasmussens og Thomas Windings børnebøger. Hun var et modigt, belæst og meget kulturelt menneske og bøgerne rummer fortællinger af høj kvalitet med dybde og mange lag, som kan læses både politisk, religiøst, psykologisk og filosofisk. Dante, Shakespeare, Sokrates, Rousseau og mange andre indflydelsesrige personligheder er på magisk vis hoppet ind i bøgerne og vi bliver automatisk dannede mennesker af at læse Astrid Lindgren.

Der er ingen tvivl om at Lewis Carolls ”Alice i eventyrland” og A.A. Milnes ”Peter Plys” har stået på Astrids bogreol, men der er også grund til at tro, at den danske forfatter Karin Michaelis har dannet grundlag og været forbillede for Astrid Lindgrens udtryk og tematik. Denne oversete danske forfatterinde, som burde nævnes i forbindelse med koryfæer som Karen Blixen og Thit Jensen, skrev op gennem 20’erne og 30’erne en række bøger om pigen Bibi.

Bibi er en stærk, kompetent pige, der trodser autoriteterne og bor alene med sin far. Som 11-årig drager hun alene ud i Europa og søger dannelse hos store berømtheder som Goethe og Einstein. Bøgerne blev internationale bestsellere og oversat til en lang række sprog, blandt andet tysk, engelsk og svensk.

Bibibøgerne blev årsag til dannelsen af et utal bibiforeninger rundt om Europa, hvis medlemmer skrev breve til Bibi. Karin Michaelis var, som Astrid Lindgren, meget optaget af den frie børneopdragelse og gik ofte i rette med initiativrige og kommanderende mødre og udtalte: ”De bedste mødre lader deres børn gå og gro i fred” Måske var Astrid Lindgren en af de mange Bibi-fans, der skrev til Karin. Det er i hvert fald ligheder at spore og måske er det ingen tilfældighed at Astrid Lingrens datter hedder Karin. Hvem ved?

Har du lyst til at dykke mere ned i Bibi bøgerne eller Astrid Lindgrens forfatterskab, kan du læse meget mere i bøgerne her: