Kvinde med bøger mellem reoler i et bibliotek

Alsidig teknisk servicemedarbejder med håndværksmæssig flair

17.11.21
Har du hænderne rigtigt skruet på? Trives du med en hverdag med spændende udfordringer og alsidige opgaver? Drømmer du om, at arbejde på et moderne folkebibliotek, hvor borgerne altid er i centrum? Kan du lide at have en aktiv hverdag, hvor du kommer omkring på alle kommunens biblioteker? Så er det dig, vi mangler på holdet. Horsens Kommunes Biblioteker søger en teknisk servicemedarbejder pr. 1. februar 2021 eller snarest derefter.

Vi søger:

Vi søger en teknisk servicemedarbejder, gerne med erfaring som pedel eller lignende stilling. 

Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:

  • Almindelig indvendig vedligeholdelse og drift af bygninger.
  • Mindre reparationer af bygninger, inventar og materialer.
  • Budtjeneste og indkøb.
  • Samt andet forefaldende arbejde.

Du vil desuden komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores anden tekniske servicemedarbejder.

Dine kompetencer:

  • Du har en positiv og fleksibel indstilling.
  • At du er effektiv og har ordenssans.
  • At du er løsningsorienteret og har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen.
  • At du med dit gode humør er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • At du har kørekort.

Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund. Vi forventer endvidere, at du er udadvendt og serviceminded, både ved mødet med dine kolleger, men også når du møder en af Horsens Kommunes Bibliotekers mere end 300.000 årlige brugere.

Om os:

På Horsens kommunes biblioteker er vi knap 50 medarbejdere til at betjene i alt 7 biblioteker fra Brædstrup i vest til Endelave i øst. 

På Horsens Kommunes Biblioteker ser vi os selv som urbane forsamlingshuse, hvor de fysiske rum er borgernes fælles mødested – forsamlingshuse med højt til loftet, hvor alle har mulighed for at opleve, skabe, deltage og lære uden forpligtelser og abonnement. 

Biblioteket er organiseret i teams, hvor tværfaglige kompetencer og opgavefællesskaber er i højsædet sammen med et øget fokus på at lave bibliotek med borgeren i centrum. 

Hovedbiblioteket i Horsens er nyindrettet, og biblioteksvæsenet i kommunen er i færd med, understøttet af handleplaner, at implementere en ny biblioteksstrategi, som du finder her: https://horsensbibliotek.dk/om-bibliotekerne/biblioteksstrategi

Du kan se mere om Horsens Kommunes Biblioteker på www.horsensbibliotek.dk 

Arbejdstiden er 37 timer/uge. 

Der er løn efter gældende overenskomst.

Du skal ved ansættelsen fremvise straffeattest og der vil blive indhentet børneattest.

Du refererer til afdelingsleder for Staben/administrationen.

Arbejdsstedet er primært på hovedbiblioteket i Horsens Kommune, samt vore seks filialer. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning digitalt via stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 

Der er ansøgningsfrist den 7. december 2021.

Samtale: 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 15. december 2021.

Yderligere oplysninger hos Afdelingsleder, Mona Rahbek, Tlf. direkte: 76 29 24 10 eller Mobil: 29 21 66 34. Du kan også ringe til din kommende kollega Teknisk servicemedarbejder Preben Søjberg på mobil: 22 68 51 69 og høre mere om dit nye job.

Send din ansøgning her