Årets julekalender - Til alle jer fra alle os

01.12.21
Det' sørme, det' sandt, de'cember

Julen står for døren

...og om kun 24 dage er det tid til at åbne juletræet og tænde gaverne under træet - eller hvordan du nu vælger at fejre jul hjemme hos dig.

På biblioteket tæller vi ned med vores julekalender på Instagram. Her får du hver dag et bud på bøger, film eller musik som har fået os til at tænke på jul. Nogle er måske helt oplagte, mens andre er mere individuelle. Følg med HER og bliv inspireret. 

Men julekalenderen er selvfølgelig ikke vores eneste tilbud til dig her i december.

Hjemmelavede gaver

...er fyldt med kærlighed, men det er ikke altid let at finde tid til at lave dem i december måned. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Du skal nemlig blot booke en billet og møde op på biblioteket, så kan dit barn lave en flot julegave til mormor, far eller sin bedste ven.

Søndag d. 5.december laver vi hjemmelavede krus (book billet HER).
Søndag d. 12. december laver vi bordskånere (book billet HER).
Og mandag d. 20. december får de voksne mulighed for at lave en panik-julegave, når vi holder åbent værksted. Læs mere HER.

Julehygge

For de 3-6 årige er der julehygge, hvor vi læser en julebog og synger julesange. Det sker mandag d. 6. december (book billet HER)

De voksne skal selvfølgelig heller ikke snydes, så torsdag d. 9. december lader vi roen og julestemningen sænke sig, når formidlere fra biblioteket fortæller om og læser op fra Charles Dickens ”Et juleeventyr”. (Læs mere HER)

Endelig kan I få hældt julehygge lige ind i ørerne lørdag d. 18. og 19. december, når børnebiblioteket får besøg af en julepianist, som spiller julesange, mens I læser, låner, leger og hænger ud. (Læs mere HER)

Vi glæder os til at se jer ...

Materialer