Årets adventsgave: 1. søndag i advent

01.12.19
Horsens kommunes biblioteker vil gerne ønske alle vores lånere - og alle der bruger biblioteket på andre måder - en rigtig glædelig jul. Vi vil selvfølgelig gerne fejre julen på bedste vis, nemlig ved at give jer alle sammen gaver. Hver søndag i advent vil vi derfor afsløre en gave, som man kan glæde sig over på biblioteket i de kommende år.
Adventssøndage er lig med hygge, og hvor er det næsten bedre at hygge, end på biblioteket?
I det forgangne år er mulighederne for hygge på Horsens Bibliotek heldigvis blevet meget bedre.
Ikke nok med at vi har udviddet åbningstiderne, så man, mandag til torsdag, kan kan være på biblioteket fra kl 7, morgen, til kl. 22 om aftenen, så har vi nu også åbent både lørdag og søndag fra 9 til 15. Fredag lukker vi kl. 17, så du kan nå hjem og få lidt hjemlig hygge også.
 
Rammerne for at hygge sig er også blevet meget bedre på biblioteket. Vi har netop været igennem en større omindretning, som vi, i al beskedenhed, er ret stolte af. Det betyder at der er blevet indrette mange flere hyggekroge, hvor der både er plads til fordybelse og en stille stund med en god bog eller godt selskab. Man kan også besøge ét af vores nye mødelokaler. For eksempel er Egen indrettet som din mormors stue. Kan det næsten blive mere julehyggeligt?
Møderummene kan bookes af alle og er åbne i hele bibliotekets åbningstid.
 
 
Når I er færdige med at hygge i en blød stol kan I gå videre til børnebiblioteket. Her vil der hver weekend i december være sat materialer frem til at lave sine egne til og fra-kort til julegaverne. 
 
På næste søndag afslører vi endnu en hygeglig adventsgave, som du kan åbne her på siden.
 
Glædelig første søndag i advent.