Vi taler om læsefællesskaber

Anna:

- Ét af de læsefællesskaber vi har på børnebiblioteket i Horsens er readathon for børn/unge fra 11-12 år, hvor man er sammen om læsningen i maaaaange timer i træk. Hyggen og fællesskabet er det vigtigste disse dage. Hvis man læser meget, kan det blive en stor del af ens identitet og indre verden. Jeg møder rigtig mange på børnebiblioteket, som fortæller, at de er alene om deres interesse for at læse, og derfor er det fantastisk at se børn finde sammen om interessen i løbet af en readathon.

Marie:

- Ja, læsning er jo en stille aktivitet, så det er godt med et sted, hvor man kan finde hinanden.

Anna:

- I år lavede vi for første gang også readathon for børnefamilier. Også her fortalte mange, at børnene mangler nogen at dele deres læseoplevelser med, så det betød meget med et fællesskab på biblioteket.

Marie:

- Og samtidig kan det vel være godt for forældrene at opleve, at de ikke er alene om at mene, at det er vigtigt at læse godnathistorier.

Anna:

- Ja, for der er meget værdi i at læse højt, også efter at børnene kan læse selv. Man får en fælles oplevelse og bevarer læselysten. Den træder ofte i baggrunden, fordi der er meget pligt og præstation forbundet med at lære at læse. Men bøgernes verden er også et frirum, og det prøver vi at styrke med læsefællesskaber.

Marie:

- Det samme frirum prøver vi at skabe med redathon for voksne. Her mødes man og læser stille sammen, kun afbrudt af fællesspisning og boganbefalinger. Mange voksne kan jo godt lide at læse, men har svært ved at finde tid til det.

Anna:

- Det kender jeg godt!

Marie:

- Det handler om at være sammen med andre om at få læst, og det er virkelig dejligt at opleve, at deltagerne netop tager sig dette frirum til fordybelse.

Anna:

- Igen, læsning skal ikke være en pligt.

Marie:

- Nej, og i en verden hvor både børn og voksne har travlt, tror jeg, det kan være rigtig sundt for vores hjerner, at vi fordyber os og kobler af. Det er fedt, at biblioteket kan være med til at skabe et frirum til at få læst. Samtidig kan fællesskaberne om læsning åbne op for snakke om gode bøger og om, hvad litteraturen egentlig kan.

Anna:

- Til readathon for de store børn bliver der ikke diskuteret bøger. Det er mest et socialt arrangement. Det er anderledes i vores Bogklub for børn. Der er det bøger og læsning, vi snakker om. Det ender meget ofte med, at deltagerne anbefaler bøger til hinanden. Det er fedt, for det er ofte voksne, der anbefaler bøger til børn.

Marie:

- Og den der spontane glæde ved læsning, som gør, at man har lyst til at anbefale noget til andre, viser også, hvor vigtige læsefællesskaber er: At der er nogen, der gider lytte, når man fortæller, hvad man har læst, også selvom man ikke nødvendigvis deler den samme smag. I bogklubberne for voksne oplever vi ofte, at deltagerne har forskelige meninger om den bog, vi har læst. Men når bogens indhold så bliver åbnet op i den efterfølgende snak i bogklubben, får alle ofte et mere positivt syn på bogen. Og det er jo det, litteraturen kan; være med til at åbne for andre verdenssyn.

Anna:

- Jeg udfordrer dem ikke ret meget i vores bogklub. Jeg vil bare gerne have, at de hygger sig med at læse. I skolen bliver de fodret med tunge dansklærer-bøger, så de har brug for et læse-frirum. Det er anderledes for voksne, for de bliver ikke påtvunget læsning.

Marie:

- Ja, det er frivilligt for voksne at læse skønlitteratur. Så det er interessant, at vi også har så mange private bogklubber tilknyttet biblioteket. Folk er glade for at blive udfordret på deres læsning, og det giver rigtig gode diskussioner og refleksioner. Man prøver at møde hinanden, og det tror jeg, er med til at skabe rummeligere mennesker – også uden for litteraturen. Det samme gør vi til Litteraturdage i højskoleånd på biblioteket, hvor vi dykker ned i forskellige emner og kigger på verden ud fra et bestemt forfatterskab eller en bestemt litterær tendens.