Om dette arrangement
Litteraturdage: Onsdag den 9. juni kl. 15.00-18.30
OBS! Onsdagens program er delt op i to, så hvis du også vil have en billet til Søren Ulrik Thomsens foredrag kl. 19.00, så skal du huske at hente en særskilt billet til det arrangement.
Onsdagens program fra 15.00-18.30:
Kl. 15.00
Velkomst og kaffe
Kl. 15.10
Dagens klassikertip: Thomas Behrmann anbefaler Is-slottet, en roman fra 1963 af Tarjei Vesaas. Romanen handler om et venskab mellem to 11-årige piger, Unn og Siss.
Kl. 15.15
Lida Wengel laver nedslag i Helle Helles forfatterskab med oplæsning fra bl.a. Rødby-Puttgarden og Ned til hundene, samt en tur omkring Bob.
Kl. 15.45
Merete Pryds Helle fortæller om sit forfatterskab, fra de tidligste bøger, som Vandpest og Men Jorden står til evig tid, der samlet blev genudgivet sidste sommer, over Folkets skønhed & Vi kunne alt, til den roman hun aktuelt skriver på.
Hvad er det for tanker, der binder forfatterskabet sammen?
Poetisk pause - læn dig tilbage og lyt
Kl. 17.00
Rost debut: Glenn Bech om Farskibet Glenn Bech, født i Horsens, debuterede i januar med romanen Farskibet: Da Glenn er fem år og hans lillebror er tre, tager deres far sit eget liv. Farskibet er et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman som anmelderne har kaldt ”en overvældende kraftudfoldelse” og ”et mesterværk”.
Kl. 18.30
Kaffepause
Hvor foregår det?
Alle arrangementer foregår på Horsens Bibliotek, Salen.
Hvor køber jeg billetter?
Biletterne er gratis i år og kan hentes på kommunens biblioteker fra 5. maj eller bestilles via hjemmesiden horsensbibliotek.dk.
Litteraturdage er støttet af Statens Kunstfond.