Lokalsamlingen

Lokalsamlingen er en samling af bøger m.m. som handler om Horsens kommune eller mennesker, der bor i Horsens Kommune. Bøgerne i Lokalsamlingen udlånes ikke, men du kan finde en del af dem i det almindelige udlån.

Bøger om Horsens

Der er også skrevet romaner om Horsens. Klik her hvis du vil finde Horsens i litteraturen. Du kan også finde erindringsbøger og biografier fra Horsens og omegn.

Vejvisere

Hvis du f.eks. gerne vil vide, hvem der boede på Søndergade for 100 år siden, kan du slå op i de gamle vejvisere. Her er en fortegnelse over byens gader med beboerne, og bagerst er der en række reklamer for de gamle butikker, som kan være både sjove og oplysende at bladre i. Se en oversigt over vejviserne her.

Lokalplaner

Er du mere interesseret i, hvad kommunen planlægger at bruge forskellige områder til fremover (eller hvad overvejelserne har været for beslutningerne hidtil), skal du se i lokalplanerne. Se en oversigt over lokalplanerne her.

Lokalaviser på mikrofilm

Leder du efter en bestemt begivenhed, kan du søge i de gamle aviser, som Horsens Bibliotek har på mikrofilm. I Lokalsamlingen kan du f.eks. finde Horsens Folkeblad tilbage fra 1863, Horsens Avis fra 1828-1954 og Horsens Socialdemokrat fra 1888-1961. Du kan læse og kopiere aviserne ved hjælp af bibliotekets læseapparat. Udskrifter koster 2 kr. pr. side. Har du brug for aviser fra andre områder i Danmark, kan vi hjælpe dig med at skaffe dem. Spørg blot i udlånet.

Avisudklip

Har du brug for at vide noget om en bestemt bygning eller et lokalt firma, kan du se Horsens Biblioteks udklipssamling. Det er avisartikler, som biblioteket har klippet ud om lokale forhold. Se en oversigt her.

Slægtshistorie

Er du interesseret i at finde ud af mere om din slægt, kan du finde mange gode kilder i Lokalsamlingen. Læs mere her.

Kort

Har du brug for kort over Horsens - både gamle og nye, så se her.

Vitus Bering

Vil du vide mere om Vitus Bering? Se her.