Horsens historie

Horsens historie, gadenavne og kendte horsensianere.

Hvorfor hedder gaderne i Horsens sådan?

Hvis du går en tur i Horsens, finder du en masse gadenavne opkaldt efter nogen eller noget. Men hvem er det? F.eks. er Griffenfeldtsgade opkaldt efter Peder Schumacher Griffenfeldt, hvis familie ejede Stensballegård. I Horsens Leksikon finder du en oversigt over en masse af byens gader med forklaring på, hvem eller hvad der har lagt navn til.

Kendte horsensianere

Kender du f.eks. Viggo Barfoed, Lilly Gyldenkilde, Andreas Schack Steenberg eller Jenny Kammersgaard? De er alle fra Horsens og er kendte i en eller anden sammenhæng. Hvis du gerne vil finde ud af mere om de førnævnte, eller du gerne vil finde flere kendte horsensianere, så søg i Horsens Leksikon på Internettet. Her finder du også mange andre spændende oplysninger om Horsens.

Mere om Horsens historie i Horsens Leksikon

Er du interesseret i Horsens historie, og vil du gerne læse mere om byen lige fra den blev grundlagt og frem til i dag? Så er Horsens Leksikon et sted at starte. Her kan du læse byens historie opdelt i tidsperioder.

Du kan finde over 1000 billeder fra byen og dens indbyggere, ligesom du kan læse om flere af byens virksomheder gennem tiden. Desuden kan du søge i en række portrætter og andet indskannet fra Horsens Folkeblad samt artikler skrevet i et samarbejde mellem Byarkivet, Horsens Museum og Horsens Bibliotek.

  Find bøger om Horsens historie her