Egnskort og andre kort

Leder du efter gamle kort over områder i Horsens egnen, så finder du det i Lokalsamlingen. Du finder også gamle kort, der dækker hele Danmark. De kaldes Generalstabskort.

Kort over Horsens egnen

Leder du efter et gammelt kort over Hatting eller et andet område i Horsens egnen, så finder du det i Lokalsamlingen. Her er målebordsblade fra Geodætisk Institut i målestokken 1:20.000 for områderne:

  1. Alrø
  2. Barrit K.
  3. Bjerre
  4. Daugaard
  5. Ejer Bavnehøj
  6. Endelave
  7. Grejs
  8. Gylling
  9. Gyllingnæs
  10. Hansted
  11. Hatting
  12. Hedensted
  13. Horsens
  14. Hou
  15. Juelsminde
  16. Mattrup
  17. Nim
  18. Odder
  19. Raarup
  20. Saksild
  21. Søvind
  22. Torrild
  23. Tørring
  24. Østbirk

Opmålingerne er hovedsageligt foretaget i 1850-1860.

Kort over hele Danmark

Du finder også gamle kort, der dækker hele Danmark. De kaldes Generalstabskort, eller helt præcist "Generalstabens topographiske Kaart over Kongeriget Danmark med Hertugdömmet Slesvig". Kortene er samlet i fem bind, som dækker hver sin del af landet. Tidsmæssigt er kortene fra 1862 og frem til 1905. Find en oversigt over generalstabskortene her.

Prøv også at gå ind på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside. Her finder du i højre side en mulighed for at få vist både historiske kort samt matrikelkort og landkort på lokaliteter, du søger frem.

Aktuelle kort

Skal du f.eks. på cykeltur og har brug for et gældende kort over Horsens egnen, som har de små veje o.lign. med, så ligger de nye 4 cm kort i Lokalsamlingen. Målestokken er 1:25.000.