Julekonkurrence - Byg Julemandens Værksted

30.11.20
DET ER IKKE FOR SENT AT MELDE SIG TIL! Byg Julemandens værksted og bliv Horsens Biblioteksmester i Minecraft

I anledning af julen holder Horsens kommunes biblioteker en Minecraft-byggekonkurrence.
Det hold der inden juleaften kan bygge den sejeste version af julemandens værksted, løber med titlen som Horsens Biblioteksmestrer i Minecraft 2020.

Det er helt op til jer selv hvordan I forestiller jer at julemandens værksted ser ud, men når bygningerne bliver vurderet, bliver der både lagt vægt på en kreativ fortolkning, samtidigt med at det selvfølgelig trækker op hvis der indgår elementer som

  • Rensdyr
  • Julegaver
  • Kaner
  • Nisser
  • Legetøjsfabrikker
  • Og lignende ting der hører Julemandens værksted til.

Man kan både bygge alene, eller i hold med op til 4 deltagere.

Sådan deltager du

For at deltage skal du skrive en mail til jsbm@horsens.dk og oplyse dit Minecraft screen name, navnet på dit hold og evt. screen name på andre på dit hold.
Når vi har tilføjet jer til serveren får I svar på mailen, hvor du finder oplysninger om hvordan du logger ind og begynder byggeriet.

Vi åbner for serveren d. 4. december og så kan der arbejdes på projekterne helt indtil nytår. Herefter gennemgår vi jeres byggerier og udnævner Horsensbiblioteksmestrene i Minecraft 2020.

Det kan godt lade sig gøre at tilmelde sig efter serverne er åbne, ligesom man også kan tilføje ekstra deltagere til sit hold.

Deltagelse kræver egen Minecraft Java Edition-konto.