Forfattertopmøde med Sara Blædel og Benjamin Koppel

Foto: Benjamin Koppel af Ditte Capion og Sara Blædel af Les Kaner
Vil du med til en spændende aften i selskab med to af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere – Sara Blædel og Benjamin Koppel. En aften som vil give dig et unikt indblik i deres forfatterskaber, skriveprocesser og de historier, som har fanget så mange læsere herhjemme.
Tid
19:00 - 21:15
Pris
Billet: 129 DKK
Bibliotek
Horsens Bibliotek
I samarbejde med
Politikens forlag
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Aftenens program:


Kl. 19.00-19.25: Sara Blædel taler med Lida Wengel om bogen Ilka vender hjem. 
Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i Danmark, hvor et arveopgør og en rustvogn på afveje er omdrejningspunktet i den nye spændingsroman af Sara Blædel
 

Kl. 19.30-19.55: Benjamin Koppel taler med Lida Wengel om bogen Sommerfuglens stemme.
Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale. Bogen er en selvstændig opfølger til Annas sang. 
 

Kl. 19.55-20.15: Kaffepause hvor der også signeres
 

Kl. 20.15-20.45: Sara Blædel og Benjamin Koppel taler med Lida Wengel om blandt andet skriveprocesser, research, persongallerier og meget mere.  
Kl. 20.45-21.15: Signering fortsat
 

Kl. 21.15: Tak for i aften

Billetpris: 129 kroner inkl. kaffe

Det er muligt at købe bøgerne på stedet og selvfølgelig få dem signeret.