Svagtseende & læsesvage

Hvis du er svagtseende eller ordblind, kan biblioteket også hjælpe dig. Vi har bøger med stor skrift, lydbøger, lette bøger og du kan låne en Daisy-afspiller.

Bøger med stor skrift

Også kaldet Magnaprint. Du kan låne både faglitteratur og skønlitteratur. Se hvilke bøger vi har her.

Letlæsningsbøger

Vi har en reol, hvor vi har placeret lette bøger, nogle med cd´er, i voksenafdelingen. Se hvad du kan låne her.

Lydbøger i fast form

Du kan låne både skøn- og faglitteratur på lyd. Vi har lydbøger på cd og som mp3. Se vores samling af cd lydbøger her og vores mp3 lydbøger her.

Download lydbøger

Download digitale lydbøger via Netlydbog til din computer og tag dem med på turen på din mobiltelefon eller mp3-afspiller. Læs mere om Netlydbog her.

 

Særlige hjælpemidler

Daisy-afspiller

Du har mulighed for at afprøve en Daisy-afspiller. En Daisy-afspiller er udviklet til at tilgodese den handicappede læsers særlige behov. Afspilleren har for eksempel indbygget tale, så den kan fortælle dig om, hvilke funktioner den har. Der kan også "bladres" i lydoptagelsen og hastigheden på lyden kan indstilles. Lån en Daisy-afspiller her.

IT-hjælpemidler 

På hjemmesiden Et liv som ordblind finder du en oversigt over gode og gratis hjælpemidler, der kan hjælpe og støtte ordblinde i deres hverdag og give dem modet og lysten til den nye verden med bøger og bogstaver. Se her