Horsens læser nordisk

Horsens Bibliotek har i samarbejde med Foreningen Norden, læsekredsen Horsens læser Nordisk

PRINT PDF-folder

Vi mødes hen over vintersæsonen i bibliotekets sal, hvor dagens oplægsholder vil fortælle om forfatteren og bogen, vi har læst, og lægge op til emner og spørgsmål, vi kan debattere i grupper. Til slut samles vi i plenum og gennemgår, hvad vi har talt om. Du behøver ikke at vide en masse om bøger og forfattere. Du skal blot have lyst til at læse de nordiske forfattere, og dele dine læseoplevelser med os.

VIGTIGT! Du skal IKKE reservere bogen via bibliotekets hjemmeside. Mød op på biblioteket, henvend dig til personalet og sig du gerne vil deltage i Horsens læser nordisk. Vi har på forhånd bestilt mange eksemplarer fra andre biblioteker, så de står klar til læsekredsen. 

Læsekredsen er åben for alle, og tilmelding er ikke nødvendig men du må gerne ringe eller maile til Vibeke Johansen på tlf 7629 2427 eller bibvj@horsens.dk

Datoer for Horsens læser nordisk i efteråret 2019 og foråret 2020
Tirsdage alle kl. 16:30-17:45

11. september snakker vi om Islandske konger af Einar Már Guðmundsson​. (ved Dorthe Gislason)
09. oktober snakker vi om digte af Henrik Nordbrandt 
(ved Helle-Grethe Dalsgaard)

06. november snakker vi om Løgneren af Martin A. Hansen
(ved kandidatstuderende Line Peters)

08. januar snakker vi om Hvor der er fugle af maren Uthaug
(ved dansklærer Alice Bak)

05. februar snakker vi om Drømmefakultetet: tilføjelse til seksualteorien af Sara Stridsberg (ved Ilse Kyndesgaard)
04. marts Krimi i samarbejde med Krimimessen. Bogtitel og oplægsholder oplyses senere
01. april snakker vi om Jeg nægter af Per Petterson
(ved Bodil Christensen)

Du har også mulighed for at deltage i Torsdagsklubben, som også er en åben læsekreds for alle voksne.