Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Lokalitet
KUBEN
Søndergade
8700 Horsens
Sted/Lokale
KUBEN, Søndergade
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

Krimimessen, Lone Theils og Jens Møller Jensen i KUBEN

24.02.24
Vi tyvstarter Krimimessen! Krimimessen 2024 nærmer sig med hastige skridt. Det er nemlig i weekenden d. 16. - 17. marts på Fængslet, at den årlige krimifest finder sted med masser af oplevelser for enhver fan af genren.

Men allerede lørdag den 24. februar kan du få lidt krimistemning når Krimimessen indtager KUBEN på Søndergade i Horsens.
Er du i byen, så kig ind til os mellem kl. 11.00-13.00 og mød Lone Theils og Jens Møller Jensen, oplev stemningen fra sidste års messe, hør om årets program og deltag i konkurrencer. 

Vi ses i KUBEN!
 

Om Lone Theils: Er tidligere korrespondent for Politiken og Berlingske Tidende i London. Hun debuterede i 2015 som forfatter med romanen Pigerne fra Englandsbåden, der følger journalisten Nora Sand som arbejder på bladet Globalt i London, hvor hun bliver inddraget i farlige opklaringssager. Lone Theils’ bøger er blandt andet solgt til oversættelse i 14 lande og er meget populær. Har desuden udgivet 3-bindsserien: Savnet, Undergravet og Uforløst med politiassistent Signe Brask og i bøgerne Britiske seriemordere 1 og 2 søgt svar på: Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Her tager Lone Theils fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.

Om Jens Møller Jensen: Er tidligere drabschef og leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Han startede ved politiet i 1981 og var inden da premierløjtnant på Høvelte Kaserne. Har senest udgivet EFTERFORSKET sammen med Stine Bolther.