Kærlig hilsen hadet

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Lysningen på 1. sal
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

Horsens Holder: Kærlig hilsen hadet

09.06.23
Horsens Kommunes Biblioteker og Horsens Kunstmuseum præsenterer "Kærlig hilsen hadet", en monolog om hadforbrydelser, samt oplæg ved forfatter Tomas Lagermand Lundme

Monologen "Kærlig hilsen hadet" af Tomas Lagermand Lundme bliver fremført af skuespiller Johannes Nymark. Efterfølgende vil der være en artist talk med Tomas Lagermand Lundme samt kaffe og croissanter. 

"Kærlig hilsen hadet" er en barsk monolog om at falde fra, men også falde til i netop det fald, et overfald indebærer. En monolog om at rejse sig og gå ud i verden igen til en anden virkelighed, uden om hadet, en ny virkelighed, en ny måde at leve sit liv og ikke kun overleve det. Monologen bygger på forfatter Tomas Lagermand Lundmes egne oplevelser, hvor en personlig historie om overfald, voldtægt og svigt bliver omdrejningspunkt for en større fortælling om, hvordan kampen og ønsket om frihed bliver til had og selvhad.

Monologen er instrueret af sceneinstruktør Christoffer Berdal og bliver fremført af skuespiller Johannes Nymark i biblioteksrummet uden teaterets vante elementer som scene og rekvisitter, og hvor det hverken for skuespiller eller publikum er muligt at gemme sig i teatermørket. På den måde bliver forestillingen en unik oplevelse, hvor tekstens hudløse ærlighed træder frem i samspil med stemningen fra publikum. Publikum bliver præsenteret for et samfund, hvor overfald og overfaldets varige konsekvenser stadig er stærkt tabubelagte.

Efter forestillingen vil der være et oplæg af Tomas Lagermand Lundme om Kærlig hilsen hadet.  Monologen tager ca. 50 minutter og henvender sig til såvel voksne som unge fra 16 år.

Forventet varighed for hele arrangementet 90-100 minutter.

 

Manuskript: Tomas Lagermand Lundme

Instruktion: Christoffer Berdal

Skuespiller: Johannes Nymark

Producent: Therese Maria Gram/Vennepunkt

 Anne Mie Dreves
Tomas Lagermand Lundme. Foto: Anne Mie Dreves 

Johannes Nymark. Foto: Miklos Szabo