Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Sted/Lokale
Foredragssalen
Målgruppe
For alle
Foredrag & Underholdning

Bliv en bæredygtig forbruger og få overskud på kontoen

10.10.23
Vil du gerne gøre en forskel for mennesker, natur og klima ved at ændre på dit forbrug? Så er du ikke alene. Mange vil gerne være mere bæredygtige forbrugere, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man gør.

I foredraget - af Leif Sønderberg Petersen - får du en masse gode råd til, hvordan du kan vælge produkter og tjenester, der er gode for både dig, din pengepung og planeten.

Du vil også få gode råd om hvordan du kan påvirke dem, der har større ansvar og indflydelse på vores forbrugsmønstre. Det er nemlig producenter og politikere, der skal sørge for, at der er et godt udbud af ansvarligt producerede varer, at de er til at betale og at de er tydeligt mærket.

Hvis alle gør en indsats for at leve bæredygtigt, kan vi bidrage til at nå FN’s Verdensmål om fødevarer, energi, klima, forbrug og produktion.

Mange tror det er dyrt at leve mere bæredygtigt, men bæredygtig livsstil kan faktisk give dig mere overskud på lønkontoen.

Om foredragsholderen: Leif Sønderberg Petersen er magister i naturvidenskab, uddannelse og kommunikation. Sin erfaring med bæredygtig udvikling er opbygget gennem professionelt virke som bl.a. generalsekretær for World Energy Council, som chefkonsulent for bæredygtig energi og klima hos Danmarks Tekniske Universitet og som kommunikationschef i Fødevarestyrelsen. I 2017 startede han konsulentvirksomheden GOAL:SUSTAIN, der arbejder med at udbrede kendskabet verdensmålene gennem foredrag, undervisning og rådgivning.