Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Målgruppe
For alle
Foredrag & Underholdning

Anders Lund fortæller: Historien om 7 flyverhelte

11.10.23
I Nærheden af ”flyvepladsen” ved Åstruplund (Sandvej) står et aluminiumskors, lavet af vragdele fra et nedskudt engelsk bombefly. I nærheden af Horsens faldt en del allierede fly ned under 2. verdenskrig.

27. august 1944 faldt et af disse fly ned på en mark ved Åstruplund. Marken tilhørte Åstrupgård, som var ejet af Anders Lunds morfar. Ombord på flyet var 7 mand, som alle omkom. Flyet havde været på mineudlægning i Danzigbugten.

Den nat mistede Royal Air Force 5% af de mere end 500 fly, som var sendt i aktion over Tyskland. Og det ene af de fly blev altså skudt ned nær Brædstrup, på den mark, som Anders Lund ejer i dag.

Anders vil fortælle om flyet, om flyverne og de mange breve og oplevelser, han kender fra de pårørende i flere verdensdele. Anders har dele af flyet liggende, og han finder stadig ting i jorden, når han pløjer.

Foredraget er et samarbejde mellem DOF Brædstrup Aftenskole og Brædstrup Bibliotek.