Foto: Fønsbo.dk

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr.
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

13 låste døre – fængselspræst i et af Europas sikreste fængsler

21.02.24
Fra indgangen og til kirken er der 13 låste døre. Heldigvis er vejen til kirke kortere for de indsatte, og de benytter i stort tal både kirken og dens tilbud. Men hvad er det for mennesker der kommer i kirken? Hvad kan kirken og præsten tilbyde? Og hvordan er det at arbejde blandt mennesker som af den ene eller den anden grund er havnet på den forkerte side af loven?

Fængselspræst Ruben Fønsbo fortæller om hverdagen i fængslet for indsatte, medarbejdere og præst, og om de situationer der ligger langt uden for det hverdagsagtige. Der fortælles også om håb, frygt, tro, tvivl, udvikling og drømme for fremtiden. Endelig giver foredraget et indblik i hvad der rører sig i fængslet og de mennesker der – af den ene eller den anden grund – befinder sig bag de 1,3 kilometer mur.

Foredraget foregår på Brædstrup Bibliotek og er et samarbejde mellem Biblioteket og DOF Brædstrup Aftenskole.

Du kan købe din billet her på siden, på dit lokale bibliotek og på telefon via 40 85 80 83.