Billede af Alexas_Fotos fra Pixabay
Billede af Alexas_Fotos fra Pixabay

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Lysningen
Målgruppe
For alle
Filmarrangementer

Søndagsfilm på Horsens bibliotek

07.08.22
Hver søndag formiddag i august kan du se film på Horsens bibliotek.

Første gang er d. 7. august, hvor der er film for hele familien. Vi viser fjerde film i serien om det levende legetøj med bl.a. cowboyen Woody og astronauten Buzz Lightyear. Bolette har overtaget det gamle legetøj efter Anders, og denne gang kommer vores små helte med på en udflugt hvor Woody forsøger at redde den hjemmelavede Gafli. Det bliver starten på et vildt eventyr, fyldt med legetøj der har skumle planer og et møde med noget legetøj fra fortiden. Tilladt for alle

D. 14. august inviterer vi på et vaskeægte adventure-eventyr, der udspiller omkring en gammel forbandelse, nogle onde tyskere og tre herlige helte. I 1916 er Dr. Lily Houghton og hendes bror MacGregor på jagt efter legenden om "Månens tårer". Det sender dem til Brasilien, hvor de møder flodpramskipperen Frank som de hyrer som guide. Men søskendeparret er ikke de eneste, der er på jagt efter Livets Træ, og snart har de den ubehagelige tyske prins Joachim i hælene. Lily og Frank spilles af Emily Blunt og Dwayne Johnson, og historien er et rigtig røver-eventyr fyldt med action, humor og spandevis af effekter. Tilladt for børn over 11 år

Vi viser endnu en familiefilm d. 21. august en hyggelig film om lille Per, Far, onkel Anders og de andre. Da Far får stjålet sin pung, der indeholder en tipskupon til en værdi af 280.000 kr., får han brug for hjælp. En stor del af pengene tilhører Fars tipsklub, og så må Lille Per og onkel Anders gå i aktion for at finde tyveknægtene og den forsvundne pung.
Tilladt for alle

D. 28. august tager vi tilbage i tiden til overklassens England og et særligt univers, der blev verdenskendt som tv-serie, og siden også kom som film. Året er 1927. Kongeparret har meldt sin ankomst, og hele Downton står på den anden ende. Kjoler, sølvtøj, menu og alt skal være parat. Det bliver en uventet udfordring for tjenerstaben, da de opdager, at kongen medbringer sin egen kok og tjenere. Og også andre problemer og hemmeligheder lurer i kulissen. Filmen er et dejligt gensyn med de kendte ansigter fra tv-serien, og lige den rette kur til en søvnig søndag.
Tilladt for alle

Filmene starter kl. 10.30. Der er gratis adgang men begrænset antal pladser.

På grund af reglerne om filmrettigheder må vi ikke annoncere titlerne, på de film vi viser her, men på biblioteket kan du finde en oversigt.

OBS: Der er 30 pladser - først til mølle.

Tags