
Om dette arrangement
Horsens Holder: Leg med lyd – workshop og koncert med Habengoods
Kom med til en koncert ud over det sædvanlige.
Arrangementet begynder med din egen kreativitet, hvor du skal skabe dit eget musikinstrument. Bliv inspireret af fangernes kreativitet – leg med pap, kapsler, nøgler, havregryn og alt muligt andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser!
Som minimum skal du dog fremstille et rasleæg, som du skal bruge under den efterfølgende koncert med det innovative band Habengoods. Bandet får underholdende musik ud af alting og ingenting. De har øje for potentialet i alt, hvad de ser omkring sig, og ser muligheden i at sætte hvad som helst i scene og skabe skæve oplevelser.
Så glæd dig – sådan en koncert har du med garanti ikke oplevet før!
Arrangementet er et samarbejde mellem Fængselsmuseet og Horsens Bibliotek.
Gratis billetter kan hentes her.
Arrangementet er uden adgang til Fængselsmuseet.