Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Lysningen
Målgruppe
For alle

Søndagsfilm på Horsens bibliotek

26.06.22
Sommeren er over os, og det betyder, at musikfestivalerne springer ud. Men det er måske ikke altid let at finde tid til at komme af sted en hel weekend. I stedet for kan du nyde en god film, hvor musikken spiller en stor rolle, hver søndag i juni måned på Horsens bibliotek.

Der er knald på farverne i filmen vi viser søndag d. 26. juni. Her følger vi de tre australske drags Bernadette, Mitzie og Felicia, som rejser med deres show Les Girls fra Sydney til Alice Springs i en gammel lyserød bus kaldet Priscilla. Mænd i farvestrålende dametøj er ikke just hverdagskost i den australske outback, men diverse forhindringer kan ikke stoppe de tre i at give en række forestillinger undervejs.

Hugo Weaving, Guy Pearce og Terence Stamp spiller hovedrollerne, og det gør de formidabelt. Filmen kom året efter i 1995 i en amerikansk version under titlen ”To Wong Foo” med stjerner som Patrick Swayze og Wesley Snipes på rollelisten. Vi anbefaler dog den originale film, fordi den kan noget helt særligt.

Filmene starter kl. 10.30. Der er gratis adgang men begrænset antal pladser.

På grund af reglerne om filmrettigheder må vi ikke annoncere titlerne, på de film vi viser her, men på biblioteket kan du finde en oversigt.

OBS: Der er 30 pladser - først til mølle.

Tags