Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Bygholm Park
Målgruppe
For voksne

På litteraTUR i Bygholm Park

11.05.21
Natur og litteratur går hånd i hånd, når bibliotekets ansatte inviterer på LitteraTUR tre dage i maj.

Vi tager traveskoene på og mødes foran Horsens Banegård til en gåtur i Bygholm Park. Undervejs gør vi flere stop, hvor personale fra biblioteket vil fortælle om gode læseoplevelser, anbefale bøger og læse op. Når vi går videre, kan vi tale om, det vi netop har hørt, men det kan også være, at vi nyder stilheden sammen, mens vi reflekterer over det hørte til næste stop.

Første gang er tirsdag d. 11. maj, hvor Lida Wengel og Jette Holst inviterer på en gåtur, der tager os med fra jordens indre til universets yderste kant.

Dagens bøger er:
Rejsen til Jordens indre af Jules Verne
Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård
Haabet af Mich Vraa
Jagten på den forsvundne by af David Grann
Ege-ekspeditioner af Jens Blendstrup og Ole Lejbach
Scott & Amundsen af Roland Huntford

Det kræver ingen forberedelse at deltage. Husk dog tøj og sko der passer til dagens vejr.

Mød os kl. 11 foran Horsens Banegård:

• Tirsdag d. 11. maj: Jette Holst og Lida Wengel inviterer på gåtur med fokus på bøger om ekspeditioner
• Torsdag d. 20. maj: Vibeke Johansen og Jette Holst medbringer sjove og humoristiske bøger på turen
• Onsdag d. 26. maj: Nina Wegner og Lida Wengel dykker ned i Erling Jepsens forfatterskab under gåturen