Ældre og teknologi

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For voksne

Overskud i hverdagen – med hverdagsteknologi og hjælpemidler

08.09.21
For dig, der gerne vil have mere overskud i hverdagen, og blive boende længere i dit eget hjem.

Fra drejepuder over sovserørere, til smart styring af lys og støvsugerrobotter - listen over de små ting, der kan gøre hverdagen lettere, er lang. Måske endda så lang, at den kan være uoverskuelig for nogle.

Horsens Kommune sætter fokus på teknologier og hjælpemidler – der kan lette hverdagen. Til dette arrangement kan du møde specialister, høre om mulighederne og prøve nogle af de værktøjer, de anbefaler. Mange af dem er ganske enkle, men kan gøre dit liv meget lettere, både nu og i fremtiden.

Til arrangementet kan du først høre et oplæg om hverdagsteknologi og hjælpemidler, og hvordan de kan give dig mere overskud i hverdagen. Dernæst har du mulighed for at, se, røre og prøve nogle af de omtalte værktøjer, samt tale med nogle af Horsens kommunes specialister på området.

Du vil møde to konsulenter fra Center for Kommunikation og Teknologi, samt to terapeuter fra Rådgivningsteamet, Horsens Kommune. Horsens Kommunes Biblioteker deltager også, og fortæller hvad de kan byde ind med ift. at skabe mere overskud i hverdagen.

Der serveres kaffe og kage - og der er mulighed for at vinde en Google Home Mini, en stemmestyret smart højttaler.