Østeuropæiske migrantarbejderes indkvartering under bro i Berlin.

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Online, men husk tilmelding
Målgruppe
For voksne
Organizer
Arrangementer for voksne

ONLINE-DEBAT: Vandrende arbejdskraft – EU’s andenrangsborgere?

16.03.21
Da Europa lukkede ned på grund af corona, rejste østeuropæere, der skulle sørge for den høje levestandard i Vest- og Nordeuropa, stadig rundt. Hvad betyder coronakrisen for arbejdskraftens fri bevægelighed? Og for følelsen af at blive behandlet som andenrangsborger i EU? Oplæg og debat med Zlatko Jovanovic.

Næsten 1,2 millioner rumænere arbejdede i Italien i begyndelsen af 2020. Da mange af dem grundet corona-restriktioner blev fyret, vendte de hjem.

Der var de heller ikke velkomne, for rumænerne hjemme frygtede, de ville tage smitten med sig. Med billederne fra det rige Norditaliens kollapsende hospitalsvæsen in mente var perspektiverne i Rumænien, et af EU’s fattigste lande og det land, der bruger den mindste procentdel af sin i forvejen lave BNP på sundhed og hospitalsvæsen, ikke lovende.

Det er ikke kun udstyr, der mangler i det rumænske sundhedsvæsen. Læger og andet sundhedspersonale er gennem mange år rejst til Vesteuropa, hvor løn og arbejdsforhold er langt bedre.

I april 2020 fik Østrig, det rige land midt i EU, lov at hente sundhedspersonale til sine hospitaler fra Rumænien. Senere fulgte flere rumænere til ældreplejen, kødindustrien og forskelligt sæsonarbejde, ligesom titusindvis af andre rumænere blev hentet med tog og fly til blandt andet Tyskland, Storbritannien og Holland. Der var brug for arbejdskraft, særligt i kødindustrien og landbruget.

Kontrakterne var ofte enten ikke-eksisterende, tidsbegrænsede eller med begrænsede rettigheder. Og det gælder ikke blot rumænere, men også kroater, polakker, litauere osv.

Tendensen med at Nord- og Vesteuropa benytter sig af østeuropæisk arbejdskraft under andre vilkår end den, den hjemlige arbejdskraft tilbydes, er ikke ny. Men har coronakrisen forstørret den? Hvad gør coronakrisen ved eksempelvis den rumænske befolknings følelse af at blive behandlet som ligeværdig/andenrangs EU-borger under arbejde i Nord og Vest? Hvad gør det ved opfattelsen af EU blandt de, der rejser ud – og blandt de, der bliver hjemme? Og hvad gør EU for ikke at fremme opdelingen i et A- og et B-hold?

Oplæg og debat med Zlatko Jovanovic.

Tilmeld dig debatten og læs mere ved at klikke her