Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr.
Sted/Lokale
Mødesalen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

NY DATO! Foredrag: Livet med en alkoholisk far v/ Marie Brixtofte

21.03.22
Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet

Marie vil i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op med en far, der drikker. Hun giver sit publikum en ærlig indsigt i misbruget, omsorgssvigten og løftet til sig selv om at holde på hemmeligheden og beskytte sin far, Peter Brixtofte, og hans omdømme. Marie levede i mange år med frygten for, at det ville være hendes skyld, hvis faren døde af misbrug. Peter Brixtofte døde i sidste ende i 2016, og derfor beretter Marie også om, hvordan hun rejste igen, efter hun var blevet væltet omkuld af den store sorg.
Farens misbrug og død har haft efterfølgende påvirkninger på Marie og hendes liv - både på godt og ondt. Marie vil f.eks. give mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvilke strategier vi som børn benyttede for at overleve og få mest mulig kærlighed fra vores omgivelser. Det er strategier, som virkede i årene som barn, men de kan spænde ben for os som voksne.
Undervejs har publikum mulighed for at stille spørgsmål, og der kan indbygges en fælles refleksion.