Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For voksne

Misbrug af historien med Gry Jexen og Anna Libak – Livestreaming

24.11.22
Samtaler om glemte kvinder og konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Bliv klogere på Anna Libaks bud på hvordan politik, propaganda og fortællingen om en fælles historie og nationalfølelse kan være et politisk instrument til at udføre en given dagsorden med folkets opbakning.

Hør også Gry Jexen fortælle om glemte kvinder – kvinder, der har haft en stor rolle i historien, men som ikke fylder i vores fælles historie, da de aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne.

Jytte Nielsen, der er informationsspecialist i kønsforskning hos Det Kgl. Bibliotek, vil derudover fortælle om kvindekamp og kønsforskning, samt om hvordan de/det har påvirket historien og kvinders rettigheder.

Anna Libak er ekspert i Rusland og udenrigspolitik, udlandsredaktør hos Weekendavisen, korrespondent og tidl. sprogofficer. Gry Jexen er historiker og kvinden bag Kvinde, kend din historie – en instagramprofil, podcastserie og bog. Samtalerne modereres af Jan M. Johansen fra Roskilde Bibliotekerne.

Programmet:

18:00–18:30 Samtale med Jytte Nielsen, Det Kgl. Bibliotek. Moderator Jan M. Johansen, Roskilde Bibliotekerne

18:30-19:00 Pause

19:00-20:00 Debat med Anna Libak og Gry Jexen. Moderator Jan M. Johansen, Roskilde Bibliotekerne

20:00-20:30 Spørgsmål fra bibliotekerne

Arrangementet er en del af Bibliotekernes festival for historie, der handler om den fine linje mellem brug og misbrug af fortællingerne om fortiden.

Tags