Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:45
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

UDSOLGT! GLAD OG FRISK HELE LIVET - Alt om collagen og anti-inflammatorisk kost ved læge Jerk W. Langer

26.01.23
Det er aldrig for sent at hanke op i sit helbred. Tværtimod, siger læge og forfatter Jerk W. Langer, der med udgangspunkt i sin populære antiinflammatorisk kost gerne vil inspirere os til at få masser af leveår i fuld vigør og med energi og livsglæde.

Få hjælp til at holde vægten, lindre smerter og andre symptomer, løfte humøret, få blodtryk og kolesterol på plads, og ikke mindst skabe mere energi og overskud. Hør hvordan du bevarer en skarp hukommelse, styrker knoglerne og modvirker gigtproblemer. Sund mad er hverken kedelig eller præget af afsavn, og kan være et perfekt supplement til medicin.

Jerk fortæller også om det populære collagen, der holder kroppen rask og rørig, og hvordan vi kan spise os til det i lækker mad eller som pulver. Gør collagen virkelig noget ved rynkerne?

Mon ikke der bliver tid til få svar på, om kaffen og et glas rødvin går an helbredsmæssigt.

Undervejs får du mange praktiske råd, et par gode grin, samt et venligt skub bagi. Ingen tomme løfter og alternativ snik-snak, men reel viden og konkrete løsninger. Samt god lejlighed til at stille alle de spørgsmål du vil.

Om Jerk W. Langer: Er læge og forfatter til en række sundhedsbøger, bl.a. ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost”, “Sundt blodtryk på 14 dage”, “Collagen – stærk, sund og smertefri” og “Sænk dit kolesterol”. Vært i flere tv-programmer. Han fortalte som den første herhjemme om antiinflammatorisk kost og videreudvikler principperne i takt med den nyeste forskning.

Foto: John Bendtsen