Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Birken, 2. sal
Målgruppe
For voksne

Litteratur på din barsel: En velfortjent pause!

29.11.22
Er du på barsel i Horsens, og har du brug for en velfortjent pause? Så vil vi gerne invitere dig ind i et præstationsfrit rum for refleksion og samtaler om livet og verden og nogle af tidens store emner med udgangspunkt i skønlitteraturen.

En formidler fra biblioteket har udvalgt teksten, som læses højt på dagen, så det kræver ingen forberedelse at deltage.

Der vil være kaffe på kanden og lidt frugt til den lette sult.

Det eneste, du skal gøre, er at tage din baby med og nyde en times pause med højtlæsning og samtaler om alt det, litteraturen vækker i os.

Det praktiske:

Vi mødes tirsdage fra kl. 10 til ca. 11.30 i mødelokalet Birken på 2. sal på Horsens Bibliotek. Foruden borde og stole er der lænestole og højstole i lokalet, samt puslefaciliteter, elkedel og mikroovn lige i nærheden. Der er plads til 10 deltagere pr. gang, så tilmelding er påkrævet fra gang til gang. Det er gratis at deltage, og det er for både mødre og fædre på barsel.