Om dette arrangement
Første bogklub for børn
De eneste krav for at deltage er, at du er 9 eller 10 år og at du kan lide at læse eller høre lydbøger. Vi vil sørge for at de bøger, vi taler om fra gang til gang, er tilgængelige som lydbog: Det skal handle om glæden ved at være sammen om de gode historier fremfor læseteknik!
Til hver mødegang aftaler vi sammen, hvad vi skal læse til næste gang.
Til første gang læser vi "Tilly og Bogvandrerne" af Anna James - den kan også findes på eReolen som lydbog.
Første bogklub for børn foregår en tirsdag om måneden på børnebiblioteket kl. 16 - 17.30.
Datoerne denne sæson er:
30. august
27. september
25. oktober
22 november
Meld dig til ved at skrive en mail med navn, alder og kontaktoplysninger til boernogunge@horsens.dk. Skriv "Første Bogklub" i emnefeltet.
Man melder sig til for en hel sæson af gangen.
Vi glæder os allerede til at komme i gang!