Kim Ace

Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:00
Pris
20 kr.
Bibliotek
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For børn

Familieaften med forfatterforedrag fra Kim Ace

01.09.22
Kom til en hyggelig aften på biblioteket og hør forfatteren Kim Ace fortælle om sin serie Geminiforbandelsen

Glæd jer til en hyggelig familieaften med pizza og et spændende foredrag med forfatter og Orla-prisvinder, Kim Ace Nielsen.

I skal høre forfatteren bag fantasytrilogien Geminiforbandelsen fortælle om, at være ‘ny’ forfatter, og om hvordan han fandt på historien om Rasmus, som er en nørdet og splejset dreng, der aldrig rigtig har haft nogle venner, hvis liv ændrer sig da den seje Xander flytter ind ved siden af og begynder i Rasmus’ klasse. De to bliver kastet ud i et episk eventyr, der bringer dem til dystopiske parallelverdener og vikler dem ind i mysteriet om, hvorfor netop de to er forbundet til Geminiforbandelsen.
Geminiforbandelsen vandt Orla-prisen i 2021 i kategorien ”Bogen jeg ikke kunne lægge fra mig”. Derfor er det meget heldigt at både bind to og nu også sidste og tredje bind netop er udkommet.

Vi spiser pizza kl. 17.30 og kl. 18.00 går Kim Ace på med sit foredrag

For alle, men de bøger Kim Ace fortæller om henvender sig til de 8-12årige.

Både børn og voksne skal have billet, og husk at afmelde igen hvis I bliver forhindret, så et andet barn kan få pladsen.