Digitale opslagsværker

Biblioteket tilbyder gratis adgang til række betalingsbelagte databaser og opslagsværker fra din egen pc. Alle databaserne kan bruges på biblioteket, men hjemmefra kræver det, at du er oprettet som låner på biblioteket, og at du er bosat i Horsens Kommune.
Log på med dit lånernummer/cpr-nummer og pinkode.


Musik & film

BibZoom
Lyt til de nyeste numre med f.eks. Thomas Buttenschøn, Pharrell eller Justin Timberlake eller ældre numre med Leonard Cohen eller Dolly Parton og download dem gratis til din egen pc.

Filmstriben
På Filmstriben finder du pt. 110 spillefilm og 43 kort & dokumentarfilm, og ca.  100 film mere er på vej i år.

Sangindeks
Dansk sangindeks omfatter sange for både børn og voksne. Ved sange forstås tekster (sange, viser, salmer, digte), hvortil der findes melodi.

Litteratur

Literary Resource Center
Biografier over mere end 110.000 nyere forfattere med bibliografi og fuldtekst artikler om mange af deres værker.

Forfatterweb
Skal du skrive en opgave om en roman eller en novellesamling? På Forfatterweb kan du læse om en lang række danske og udenlandske forfattere og deres bøger.

Litteraturtolkninger
Find analyser af en lang række romaner og noveller i bøger og tidsskrifter. På dansk. Du kan dog ikke bestille analyserne direkte i Litteraturtolkninger – det skal du gøre via Bibliotek.dk eller hos bibliotekaren.

Aviser, bøger & artikler

Library PressDisplay
Læs aviser fra alverdens lande. Nu kan du bl.a. læse dagens Guardian, Washington Post, Süddeutsche Zeitung, Hurriyet, Asharg Al-Awsat, Morgunbladid eller Izvestija – endda inden papirudgaven er på gaden.

Europa World Plus
Har du brug for et opdateret og detaljeret overblik over et bestemt land? I Europa World Plus er der samfundsfaglige og økonomiske oplysninger om landet, statistik samt et par sider om landets nyere historie.

Faktalink
Nyttig til opgaveskrivning om populære og klassiske emner som fx Muhammed-tegninger, Doping, Martin Luther King, Fugleinfluenza og Oplysningstiden. Alle artikler er på dansk og har links og litteraturhenvisninger.

MasterFile Premier (EBSCOhost Research Databases)
Find artikler på engelsk fra populære tidsskrifter som ”Newsweek”, ”National Geographic”, The Economist” og ”Rolling Stone” og mere videnskabelige fra fx ”The Lancet”.

Student Resources in Context
Find artikler indenfor hovedområderne historie, litteratur, naturvidenskab og samfundsvidenskab m.m. Der er adgang til mere end 8 millioner artikler plus primærkilder, podcasts, videoklip og andet.

E-bøger på dansk
Læs her, hvordan du henter e-bøger ned via biblioteket – så skal du ikke stå i kø til bøger, der er lånt ud.

Ebrary
Online adgang til mere end 10.000 bøger på engelsk om vidt forskellige emner, f.eks. økonomi, sociologi, politologi, pædagogik, arkæologi og historie. 

Science in Context
Her findes artikler,  videoklip og billeder om et bredt aspekt af emner indenfor naturvidenskab – matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi, biologi og meget mere.

Global Issues in Context
En base, der samler oplysninger om alle de sager, der har indflydelse globalt. Et godt sted at få samlet en lang række forskellige ressourcer.

Dansk historie
En komplet Danmarkshistorie – delt op i tidsperioder, personer og emner. Teksterne findes i flere sværhedsniveauer.

Danske dyr
Artikler, quizzer, temaer og masser af oplysninger om den danske dyreverden.

Hus & hjem

Forbruger-indeks
Se en test af kaffemaskinen før du køber! Her kan du se, hvor der er en test på næsten alt lige fra kaffemaskiner til digitale kameraer.

Gør-det-selv-indeks
Skal du i gang med et gør-det-selv-projekt! Her kan du se, hvor du kan finde artikler om det.